Vacciner før profit

Vi står midt i en global pandemi. ”Ingen er sikre før alle er sikre”, siger FN’s Generalsekretær. Alligevel har US, UK og EU blokeret for øget vaccineproduktion til fattige lande for at beskytte patenter og monopoler for medicinalindustrien. Og alligevel får palæstinenserne i de besatte områder ingen vacciner.


Vacciner bliver nu udrullet i høj hastighed i EU, USA og en række andre velstående lande. Ikke mindst i Israel. Modsat i udviklingslandene er kun de første vacciner ved at blive rullet ud gennem WHO’s COVAX initiativ. Men perspektivet er, at kun 3% af befolkningen i udviklingslandene er vaccineret midt i 2021, og kun en ud af fem i slutningen af 2021.


Derfor har mere end 57 udviklingslande primært afrikanske og med Indien og Sydafrika i spidsen anmodet om en såkaldt ’waiver’ i Verdenshandelsorganisationen WTO. Det ville betyde, at man ser bort fra de intellektuelle rettigheder til vacciner og giver mulighed for at dele teknologi og opskalere produktionen dramatisk for at få en hurtigere global udrulning af vacciner.

Skriv under: Vacciner til alle

På et møde i WTO den 11. marts blokerede EU, USA, EU og andre lande og regioner med store vaccineproduktioner for denne waiver. De prioriterer medicinalindustriens fremtidige indtjening over bekæmpelse af den globale pandemi.


Humanitær fallit på profittens alter

Det er en humanitær fallit, der kommer til at koste tusinder af menneskeliv, forsinker genstarten af økonomierne i de fattigste lande og sætter vores allesammens sundhedsmæssige sikkerhed på spil, fordi risikoen for at nye varianter af virussen udvikler sig i lande og regioner, hvor vaccinen ikke bliver udbredt før langt ind i 2022 og 2023.


Pandemien har foreløbig kostet flere hundrede tusinde afrikanere livet. Seneste tal fra Verdensbanken viser, at 119 millioner mennesker blev kastet ud i ekstrem fattig i 2020, den første stigning i antallet af absolut fattige i årtier. Mere end en halv milliard mennesker er skubbet ned i fattigdom i forhold til de nationale fattigdomsgrænser.


Alligevel bliver vaccinerne fordelt uhyggeligt skævt. Af de 304 millioner doser vaccine, der indtil nu er uddelt globalt, har Afrika Syd for Sahara kun fået 0,2%, selvom landene er hjem for 14% af verdens befolkning. Dertil betaler afrikanske lande i nogle tilfælde en overpris for vaccinerne, hvor fx Uganda betaler tre gange mere for AstraZeneca vaccinen end rige lande i Europa. Til den pris vil det koste Uganda det dobbelte af hele landets sundhedsbudget at vaccinere befolkningen.


Profit eller folkesundhed

Det er svært med almindelig sund fornuft at forstå, hvorfor vi ikke med alle midler søger at øge produktionskapaciteten af vacciner gennem at dele teknologi, sammen adressere udfordringen med at sikre råvarerne og teknikken til at øge produktionen.


Med Verdensmål #3 har verdens lande lovet hinanden, at der skal ”sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af folkesundheden, og især skal der sikres adgang til medicin for alle.” Dette løfte er en forpligtelse til lige netop under en pandemi at se stort på patenterne og sikre adgang til livsvigtig medicin.


Argumentationen fra EU, USA mfl. for at blokere for at udviklingslandene kan starte vaccineproduktion er, at patenter og den potentielle profitmulighed i at få et patent på en efterspurgt vaccine, er det, der driver udviklingen af ny teknologi og viden. Dette argument understøttes at den meget hurtige udvikling af en række vacciner over det sidste år.


Det er dog værd at huske på, at en meget stor del af den forskning, der ligger til grund for vacciner og anden medicin er udviklet på skattefinansierede offentlige universiteter, som efterfølgende bliver kommercialiseret af medicinalselskaberne og sat i produktion. Det offentlige har altså ofte én gang været med til at finansiere udviklingen af vacciner.


Men vigtigst er den humanitære nødvendighed af at redde liv. Mange liv. Medicinalselskaberne har i forvejen en meget høj overskudsgrad på deres omsætning, ikke mindst i kraft af patenter. Dette overskud er fuldt tilstrækkeligt til at inddække deres udviklingsomkostninger og sikre et godt afkast til deres rige aktionærer. Der er ingen nødvendighed i at insistere på, at de også vil skabe profit på vacciner til verdens fattigste mennesker og lande, der økonomisk er slået 10 år tilbage på grund af pandemien. Det ville være bedre i tråd mds selskabernes mange pæne ord om bæredygtighed og ansvar, hvis de frigav vaccineteknologi til udrulning i udviklingslandene.


Derfor er det skandaløst, at lande som Danmark og EU, der ellers gerne italesætter sig selv som optagede af at bidrage til udvikling og fremgang i Afrika og andre udviklingsregioner, samtidig blokerer for muligheden for at opskalere produktionen af vacciner gennem at give andre lande mulighed for at producere vacciner og sælge dem til produktionsprisen.


Vi skal ikke sætte medicinalselskabernes profit over menneskeliv, mens vi samtidig risikerer at nye varianter af virussen gør vaccinerne mindre dækkende og sætter vores allesammens sikkerhed på spil


Palæstinenserne ladt i stikken – med Danmark støtte

En særskilt usympatisk tilgang til vacciner har vi set i Israels vaccine-apartheid. Israel er som bekendt det land i verden, der er længst fremme med vaccinationen. Men samtidig er det helt marginalt hvad der er leveret af vacciner til de 4.3 millioner palæstinensere i de besatte områder på Vestbredden og i Gaza. I stedet har præsident Netanyahu brugt overskud af vacciner til at sende til allierede lande i et vaccinediplomati. Og dermed løbet fra den konventionsbunde pligt for en besættelsesmagt til at bekæmpe pandemier i de besatte områder.


Danmark og Mette Frederiksen har spillet en ydest uheldig rolle med sit besøg til Israel, hvor hun omfavner Israels præsident midt i en valgkamp og de facto blåstempler vaccine-apartheiden. De sidste dage er denne rolle blevet udstillet yderligere da Frederiksens vaccine-alliance med Israel og Østrig er ved at blive udvidet med de ultra-nationalkonservative og i stigende grad udemokratiske styrer i Tjekkiet og Ungarn.


Ud fra enhver humanitær og sundhedsfaglig standard skal vi have øget vaccineproduktionen markant og sikre udrulning til hele verden. Vacciner og sundhed skal ikke vær betinget af mulighed for at betale og komme foran i køen. Sundhed er en rettighed og vacciner skal først gives til de mest udsatte og til sundhedspersonalet i frontlinjen, uanset hvilket land det handler om. Også Palæstina.

63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle