Stop oliejagten NU - Borgerforslag

AF: Stillerne af Borgerforslaget fra 11 miljø- og udviklingsorganisationer og fagforeninger


Mellemfolkeligt Samvirke er sammen med en række andre organisationer gået ind i kampen for at stoppe oliejagten i Nordsøen for at redde klimaet. Dette Borgerforslag skal have 50.000 underskrifter - deriblandt din!

SKRIV UNDER: På Borgerforslag om at stoppe oliejagten i Nordsøen


Klimakrisen skal tages alvorligt. Det blev alle verdens lande enige om, da de indgik Parisaftalen. Aftalen betyder, at vi hurtigst muligt skal stoppe vores udledninger af drivhusgasser for at bremse klimaforandringerne. Det er ikke en simpel opgave, men afgørende er det, at vi hurtigst muligt skal stoppe med at hente kul, olie og gas op af undergrunden og brænde det af. Faktisk skal mere end 80% af de kendte kul-, olie- og gasreserver blive i jorden, hvis vi skal have en chance for at leve op til Parisaftalen. For Danmark betyder dette helt konkret, at vores olie- og gasfelter i Nordsøen på sigt nødvendigvis skal lukkes ned. Og at vi som første og mest naturlige skridt i den proces skal stoppe med at lede efter ny olie og gas. Det burde være enkelt. Det er det desværre ikke. Regeringen har nemlig længe udskudt en vigtig principiel beslutning, om hvorvidt der skal gives tilladelser til at lede efter ny olie og gas i den danske del af Nordsøen. Altså give tilladelse til at fortsætte med at gøre det vi ved, vi skal stoppe med at gøre. Det er ikke at tage klimakrisen alvorligt. Klimaministeren kan ikke give tilladelser til olie- og gasefterforskning uden først at forelægge det for Folketinget. Med dette borgerforslag opfordres Folketingets partier til at tage klimakrisen alvorligt og sige nej til disse tilladelser om ny jagt på olie og gas.  Med borgerforslaget opfordres Folketinget også til at pålægge regeringen snarest at fremsætte forslag til ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, så det ikke længere vil være muligt at give eller forlænge tilladelser til efterforskning og udvinding af olie og gas i Danmark. De økonomiske gevinster ved eventuelle nye tilladelser til oliejagt vil være minimale (skatteministeriets beregninger). De samfundsmæssige risici er enorme. Og vigtigst af alt har klimakrisen og de fremtidige generationer brug for handling. Derfor bør Folketinget vise globalt lederskab og ikke mindst rettidig omhu og stoppe olie- og gasjagten. Nu.


Baggrunden for borgerforslaget er, at klimaministeren og regeringen snart skal træffe en principiel beslutning: Skal der gives tilladelse til ny efterforskning efter olie og gas i Nordsøen? Eventuelle tilladelser vil efter den gældende lovgivning give olieselskaberne lov til at udvinde olie helt frem til i hvert fald 2056 – og det på trods af, at et meget stort flertal i Folketinget har sat som mål, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Hensigten med borgerforslaget er at få et flertal i Folketinget til klart at tilkendegive overfor regeringen, at ny oliejagt ikke længere giver mening. Borgerforslaget indebærer også, at der skal sættes gang i en ændring af loven om Danmarks undergrund, så en siddende minister ikke vil kunne give eller forlænge tilladelser til efterforskning og udvinding af olie og gas. Stop for ny oliejagt betyder således ikke, at Danmark stopper med at udvinde olie- og gas nu og her, men at vi ikke udvider produktionen og forlænger den lange udvindingsperiode yderligere. Begrundelsen er, at det vil være helt urimeligt overfor fremtidige generationer at give tilladelser til ny oliejagt, når videnskaben klart og tydeligt siger, at vi skal begrænse produktionen af olie og gas for at undgå massive klimaforandringer. DANMARK BØR VISE VEJ FOR ANDRE LANDE Verden har brug for foregangslande, der er villige til selv at droppe muligheder for at udnytte ressourcer, som fører til et højere udslip af drivhusgasser. Der er brug for lande, som sætter en stopper for rydning af klodens regnskove. Der er brug for lande, som dropper planer om nye kulminer, og der er brug for lande, som lader være med at lede efter olie og gas. Sidste år udgav FN’s miljøprogram, UNEP, en rapport, som viste, at verdens lande lige nu har planer om at producere 120 procent flere fossile brændsler frem mod år 2030, end det der er mulighed for, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Rapporten understreger, at det er nødvendigt, at lande genovervejer deres produktionsplaner og undlader at bidrage til overproduktionen af kul, olie og gas. Danmark skal være en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet. Et stop for tilladelser til ny oliejagt i Nordsøen handler ikke alene om, at tage de første skridt mod at mindske den danske produktion af olie og gas. Det handler i høj grad også om at sende et kraftfuldt signal til omverdenen om, at vi tager Paris-aftalen og klimavidenskaben alvorligt og om at give Danmark en stærkere stemme i de globale bestræbelser på at nå målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Danmark kan ikke med troværdighed opfordre andre lande til at lade deres reserver blive i undergrunden, hvis vi samtidig selv har tænkt os at lede efter nye reserver. Når først Danmark har besluttet at stoppe ny oliejagt, kan vi lægge pres på andre lande for at gøre det samme. Vi kommer ikke til at stå alene. Andre lande har heldigvis vedtaget forbud mod ny efterforskning. Det gælder blandt andre Frankrig, New Zealand, Costa Rica og Belize. Italien og Sverige er også på vej med forbud, og i flere lande diskuteres muligheden. Det har en positiv klimaeffekt at stoppe ny oliejagt. En rapport fra organisationen Oil Change International påviste i 2019, at en reduktion i udvindingen af olie og gas i Danmark ikke vil føre til en tilsvarende øget udvinding i udlandet. Det samme vurderer de økonomiske vismænd. En lavere dansk udvinding vil altså medføre, at mindre olie og gas bliver hevet op og brændt af, og at der derved samlet set vil blive udledt færre drivhusgasser i verden. OLIEN I NORDSØEN ER IKKE VIGTIG FOR DEN DANSKE SAMFUNDSØKONOMI Produktion af olie og gas fra Nordsøen har tidligere givet meget store indtægter til den danske statskasse, men sådan er situationen ikke længere. I de seneste år er indtægterne dalet kraftigt i takt med, at store forekomster af olie og gas er ved at blive tømt. Skatterne faldt således fra omkring 30 milliarder kr. i 2011 til 2 milliarder kr. i 2016. Den økonomiske vismand Lars Gårn Hansen har derfor også konkluderet, at Nordsøen i dag ikke er ”særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed”. Skatteministeriet har lavet et overslag over mulige indtægter fra den såkaldte 8. udbudsrunde – altså fra de ansøgninger, som lige nu ligger til behandling hos klimaministeren. Overslaget lyder på 1,75 mia. kr. - ikke hvert år, men samlet for hele perioden frem til, at tilladelserne til at udvinde olie og gas ville udløbe i 2056. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er en økonomisk risiko forbundet med at give tilladelser til nye oliejagt. Den danske stat afholder 20 procent af alle udgifterne til efterforskning og udvinding i Nordsøen gennem den statslige virksomhed, Nordsøfonden. Nordsøfonden modtager også 20 procent af indtægterne, men det kan tage mange år, før de store up-front investeringer tjener sig hjem, og den globale grønne omstilling medfører en høj risiko for, at investeringerne helt går tabt. Nordsøfonden havde i 2012 en egenkapital på 8,9 mia. kr. I 2018 var den kun på 1,9 mia. kr. Hvis Nordsøfonden får et underskud, som er større end den tilbageværende egenkapital hæfter den danske stat og dermed skatteborgerne for det. Der er kort sagt ingen vægtige økonomiske argumenter for at sætte gang i ny oliejagt i Nordsøen. Folketinget bør i stedet begynde at diskutere, hvordan olie- og gasproduktionen kan afvikles på forsvarlig vis, herunder hvordan det kan sikres, at arbejderne i oliebranchen efteruddannes og sluses ind i andre brancher. Heldigvis er der gode udsigter til flere jobs i havvindmøllebranchen, som ligesom olieindustrien er koncentreret i Esbjerg. Det er vigtigt, at vi tænker os om nu. Er tilladelserne til ny oliejagt først givet, er det ikke nemt at trække dem tilbage igen. Tilladelser, som gives efter gældende lovgivning, vil kun kunne annulleres, hvis der betales erstatning, og man må forvente betydelige erstatningskrav, skulle det ske. Det ville med andre ord blive ekstra dyrt i fremtiden at føre en anstændig klimapolitik. Det holder ikke. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.


Forslaget er stillet af:

Mellemfolkeligt Samvirke

92-gruppen

Rådet for Grøn Omstilling Verdensnaturfonden WWF

Klimabevægelsen 350.org

Ingenørernes Fagforening IDA

Vedvarende Energi

Care Danmark

Dansk Magisterforening

Greenpeace

Verdens Skove


15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle