Stem for at din pension investeres bæredygtigt

Den største forskel du kan gøre for klimaet er formentlig, at sikre din pension ikke bidrager til klimaforandringerne og er investeret bæredygtigt. Du kan gøre din stemme hørt – og det virker.


Hvis du har din pension i et af følgende pensionsselskaber, så er det nu du skal handle:

  • P+ (JØP & DIP)

  • AkademikerPension (MP Pension)

  • PJD (Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger)

  • AP (Pensionskassen for Arkitekter og Designere)

  • ISP (Ingeniørsammenslutningens Pensionskasse)

  • PKA

  • AP Pension

Se oversigt over datoer og hvem du kan give fuldmagt til her hos Ansvarlig Fremtid


Det virker at stemme til generalforsamlingerne

De danske pensionsselskaber har mange milliarder investeret kul, olie og gas, der driver klimaforandringerne. Penge, som i stedet kan investeres i den grønne omstilling.


Og din stemme kan betyder noget. På generalforsamlingen i foråret 2020 i P+, pensionsselskab for DJØF’ere og Ingeniører, fik aktive pensionskunder vedtaget fire resolutioner. Det har blandt andet ført til, at P+ netop har annonceret et frasalg af 30 fossile selskaber og en mere aktiv tilgang til de resterende fossile selskaber.


AkademikerPension er blevet frontløber i at tage større ansvar, i høj grad fordi aktive medlemmer over flere år har presset på med forslag om klima, menneskerettigheder, skatteansvarlighed og gennemsigtighed. Fx har vores engagement i en række pensionsselskaber også fået mere end 10 pensionsselskaber til at gå sammen om et fælles skattekodeks for ansvarlig skat.


Hvor har du din pension?

Hvis du har den i P+, så kan du give mig fuldmagt til årets generalforsamling den 6. april. Se vejledning nedenfor. Jeg vil stemme for bestyrelsesmedlemmer og forslag, der arbejder for en aktiv og ansvarlig politik til fordel for klima, menneskerettigheder og ansvarlig skat.


Hvis du har din pension i et af de andre pensionsselskaber nævnt ovenfor, så kan du hos Ansvarlig Fremtid finde en vejledning i, hvordan du kan stemme eller afgive fuldmagt til personer, der kæmper for klima, menneskerettigheder og ansvarlighed i pensionsopsparingen. Ansvarlig Fremtid koordinerer på tværs af pensionsselskaber at stille forslag om ansvarlighed og hvem du kan afgive fuldmagt til.


Koster det på afkastet at være ansvarlig?

Bemærk, nyere forskning viser, at det ikke koster på afkastet at opføre sig ansvarligt over for mennesker og planeten. Faktisk er særligt investeringer i kul og olie i stigende grad en risiko, da de kan blive ’strandede værdier’, hvor efterspørgsel kan falde hurtigt og aktier derfor tabe deres værdi.


Du vil høre mange pensionsselskaber argumentere, at det er bedre at have ’aktivt ejerskab’ i fx olieselskaber end at sælge aktierne. Det bygger på en tro på, at investorer kan få selskaberne til at transformere sig ved et pres fra investorerne. Hvis aktivt ejerskab skal være troværdigt i fx et olieselskab, så kræver det, at selskabet har en troværdig plan for reduktion af sin fossile produktion og holder sig helt ude af at lede efter nye olie- og gas ressourcer. Ingen af de store olie-gasselskaber har en sådan plan. Du kan læse min blog om aktivt ejerskab



Sådan giver du fuldmagt til P+ Generalforsamling


Du kan give mig fuldmagt til P+: https://www.pplus.dk/pension/fa-indflydelse-i-p/generalforsamling

Lars Koch

Slagelsegade 3, 4tv

2100

Kbh Ø

Danmark


Sådan gør du:

1. Hav dit Nemid klar og gå ind på

2. Scroll lidt ned ad siden til der hvor der står Tilmeld dig og afgiv fuldmagt her

3. Så kommer du frem til dette vindue, hvor du kan logge ind med dit nemid:


4. Du lander du her, hvor du så kan klikke dig ind under ’fuldmagt’ ude i venstre side:

5. Her kan du vælge at give fuldmagt til ’tredjemand’:

6. For at kunne give fuldmagt til ’tredjemand’ (eller kvinde), skal du oplyse navn og

postadresse på den person, du gerne vil give fuldmagt til. Der bliver sendt en

bekræftelse til dig på email på, at du har givet din fuldmagt.

Hvis du vil give fuldmagt til mig skal du skrive:

Lars Koch

Slagelsegade 3, 4tv

2100

Kbh Ø

Danmark


43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle