Skattely og kapitalfonde – pensionsselskaber følger op

Tre danske pensionsselskaber kræver nu mere åbenhed om kapitalfondes ejere efter TV2 har vist, at investorer i bla. Lagkagehuset og Synoptik helt undgår at betale skat af deres udbytter fra kapitalfonde.


I sidste uge kritiserede jeg de danske pensionsselskaber for ikke at tage medansvar for at undgå skattefiflerier. Pensionsselskaberne investerer i kapitalfonde i skattely sammen med ukendte investorer, hvoraf nogle kommer fra andre skattely og aldrig betaler skat af deres gevinster fra investeringerne. Det gælder fx nogle af investorerne i Lagkagehuset og Synoptik som dokumenteret af TV2.


Efterfølgende har pensionsselskaberne PenSam, MP Pension og Pædagogernes Pension overfor TV2 givet udtryk for, at de gerne vil have mere gennemsigtighed i hvem investorerne i kapitalfondene er. Hvis man kan se hvem investorerne er og om de kommer fra nul-skattely, så vil de formodentlig slet ikke betale skat af deres overskud. Gennemsigtighed er det første element i at få en mere retfærdig skatteinddrivelse, hvor der ikke gælder særlige regler for ultrarige personer, der kan operer gennem et net af skattely.


I samme artikel fra TV2 foreslår ekstern lektor ved CBS Robert Spliid, at man laver regler for kapitalfonde i skattely som Jersey, Guernsey eller Cayman Island om, at de ikke må udbetale udbytter til investorer, der er i skattely uden en rimelig skatteprocent.


Jeg er usikker på hvad der er den bedste løsning. Vi skal sikre, at også ultrarige personer, der investerer fra skattely betaler skat. Og det er ubærligt, at danske pensionsselskaber og den statslige Investeringsfond for Udviklingslandene (IFU) investerer i skattely vel vidende at nogle af deres med-investorer undviger skat.


Min opfordring er fortsat til pensionsselskaberne som blandt de store spilere på markedet at medvirke til at finde en rigtig løsning, så kapitalfonde ikke bliver skalkeskjul for skattefiflere.

12 visninger