Progressiv CO2-afgift hvor storforurenere betaler mest?

Vi skal sparke gang i den grønne og retfærdige omstilling, også for at komme ud af den corona-skabte økonomiske krise. Men hvordan skal det finansieres?


Meget taler for en afgift på drivhusgasser som et centralt værktøj til at bremse klimakrisen og omstille økonomien som fx foreslået af Klimarådet. Kan vi lave progressive afgifter på drivhusgasser, så de, der forbruger flest drivhusgasser, betaler en større del af regningen? Ligesom progressive skatter på de største indkomster?


LÆS: Artikel i Politiken, hvor MS og andre grønne organisationer kræver klima-kriseskatter


Der er en global elite, der både er de største CO2-udledere og samtidig er de, der har akkumuleret enorme formuer gennem de sidste årtier. De har både et ansvar for at bidrage mere til at løse klimakrisen, fordi de er de største forurenere, men også fordi det er hos dem vi kan finde finansieringen og gennem progressive skatter omfordele ressourcerne for at løse den krise, som de er blevet ekstremt rige på at bidrage til. Siden finanskrisen er skatterne sat ned for selskaber og de rigeste og regningen sendt til almindelige mennesker. Det skal vi gøre anderledes denne gang.

Se nyt forslag til 30 grønne og retfærdige elementer i en stimuluspakke fra Mellemfolkeligt Samvirke og 17 andre organisationer

Baggrunden er det ekstremt ulige ansvar for udledning af CO2 mellem lande og individer som beskrevet af stjerneøkonomen Piketty i sin nye mammut-bog Kapital og Ideologi. I perioden fra 2010-18 udledte de 1 % største individuelle udledere 9,1 gange mere end det globale gennemsnit. Globalt er de 1 % største udledere ansvarlige for 14 % af den globale CO2 udledning, betydeligt mere end den halvdel af jorden befolkning, der udleder mindst CO2, som står for cirka 10 %.


Over halvdelen af de største udledere er fra USA, hvor den store ulighed vedligeholder en elite med en ekstremt energikrævende livsform med store boliger, forurenende biler, flyrejser og stort forbrug på alle fronter. Der er altså en snæver sammenhæng mellem ekstrem økonomisk ulighed og stor udledning, hvor den globale elite – den 1 % rigeste – også er har en ekstremt ubæredygtig livsform.


Men også danskerne har en stor CO-udledning, i gennemsnit cirka 30 gange mere pr. indbygger end gennemsnitsindbyggerne i en række afrikanske lande. På dette atlas kan man studere forskellene i udledning mellem forskellige lande.


Når man ser på de historiske udledninger af drivhusgasser siden 1751 har USA, Europa og Kina stået for 75 % af udledningerne, mens hele Afrika kun er ansvarlig for 3 %. Det giver selvklart de industrialiserede lande et større ansvar for at bidrage til løsningen af klimakrisen, og selvfølgelig et særligt ansvar til de individer, der har en særligt stor udledning.

Kilde: Our World in Data


I Danmark CO2-afgift et af de vigtigste midler, der diskuteres for at bremse klimaforandringerne. Klimarådet har foreslået en afgift på 1500 kr/ton CO2 i 2030. En CO2-afgift er formentlig et helt nødvendigt redskab til at begrænse forbruget af klimaskadelige ressourcer, men har samtidig som alle afgifter potentielt en meget skæv social slagside, hvor de mindste indkomster vil betale en større andel af deres indkomst i afgift. De lavindkomstfamilier, der bor på landet og ikke har adgang til alternativ kollektiv transport vil blive påvirket mere, mens de ultrarige fortsat vil have råd til at flyve verden rundt i deres privatjet.


I Danmark har vi delvist søgt at mindske den sociale slagside med den grønne check. Det er et godt instrument til at mindske de ulighedsskabende effekter af grønne afgifter, men er ikke direkte målrettet at mindske udledningen blandt de største CO2-udledere.

Piketty foreslår derfor en progressiv CO2-afgift, hvor de store udledere betaler en højere afgift af den sidst udledte mængde CO2, ligesom man betaler mere i skat af den sidst tjente krone. Det er retfærdigt fordi den globale elite af de 1 % både har akkumuleret enorme formuer og finansieret af disse formuer har et ekstremt højt CO2-aftryk.


I praksis kan det i første omgang være svært at gennemføre, fordi det er vanskeligt at opgøre den enkeltes CO2-forbrug præcist og fordi det helst skal ske i et europæisk eller globalt samarbejde. Men konkrete skridt mod en mere progressiv CO2-afgift kan være at lægge højere afgifter på forbrugsgoder, der er særligt klimabelastende, som fx flyrejser, og øge afgiften for hver årlig flyrejse. På samme måde kan andre særligt klimabelastende forbrugsgoder søges beskattet højere. Man kan også afgiftsfritage de, der har det allermindste forbrug af fossile brændstoffer og skærpe afgiften væsentligt for de største forbrugere.


I disse uger bliver der fremlagt mange gode bud på, hvad en klimahandlingsplan i Danmark skal indeholde af konkrete tiltag, og hvordan stimuluspakker efter corona-krisen skal bidrage til den grønne omstilling. Mellemfolkeligt Samvirke er selv med på bølgen og fremlægger sammen med en stribe grønne organisationer 30 konkrete forslag til grønne og retfærdige initiativer. Vi foreslår, modsat de fleste andre aktører, også nogle værktøjer til finansiering af den grønne omstilling, der bidrager til at omstillingen også bliver retfærdig.


De store forurenere og de, der har de store formuer og indkomster, skal bidrage mere til den grønne omstilling. Med Piketty’s ord: ”Ingen politik kan bekæmpe den globale opvarmning effektivt, hvis ikke man samtidig gør spørgsmålet om social og skattemæssig retfærdighed til centrum for overvejelserne.


De næste uger, måneder og år kommer en stor del af den politiske diskussion til at handle om, vi har råd til den grønne omstilling når vi skal ud af den økonomiske krise. Vi har råd, men vi skal lære af fejlene fra finanskisen og sikre, at de, der har råd og de, der har det største klimaaftryk kommer til at betale deres fair del af omstillingen.

Kræv en grøn og retfærdig fremtid sammen med fem forskellige unge klimaaktivister


55 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle