Oliens kollaps skal tegne en grøn fremtid

Publiceret i Politiken 23. april, 2020


Udnyt oliemarkedernes kollaps til at skabe grøn omstilling:

Vi skal sikre, at vi ikke redder fortidens fossile industrier, når de økonomiske hjul igen skal op i fart efter coronakrisen. Pensionsselskaber og banker skal frasælge de fossile investeringer, vi skal droppe 8. udbudsrunde i Nordsøen og øge afgifter på diesel og benzin.


Olieprisen er kollapset. Og det er paradoksalt nok en god nyhed for den grønne omstilling. Det bør det i hvert fald være, men først et par ord om, hvor alvorlig den historiske oliekrise egentlig er.

Den 20. april blev olie i en kort periode handlet til en negativ pris på -37 dollars per tønde. De amerikanske lagre er overfyldte, og producenterne kan ikke komme af med olien. I Danmark og Europa er prisen faldet til cirka 20 dollars per tønde, cirka en tredjedel af prisen i starten af januar. Herhjemme opdager bilejerne oliekollapset i form af stærkt faldende priser på benzin og diesel. Dagens listepris på en liter blyfri 95 oktan-benzin er lige over 8 kroner, et fald på 20 pct. i forhold til starten af januar. Oliekollapset udspringer af den nedsatte aktivitet i produktion og samfund under coronakrisen, men også af, at de store olieproducerende lande ikke kan blive enige om at begrænse produktionen. Og det er dette sammenfald af oliekollaps og coronakrise, som vi skal bruge til at fremme en grøn omstilling, når de økonomiske hjul igen skal op i fart efter coronakrisen. Vi skal sikre, at vi ikke redder fortidens fossile industrier, men i stedet fremmer en ny grøn og retfærdig omstilling. Kriser er dramatiske for de direkte berørte, både de, der bliver syge og dør af covid-19, og de mange, der er ramt af den økonomiske krise, herunder medarbejderne i olieselskaberne. Men kriser er også en mulighed for at skabe nødvendige forandringer. Det er dét, vi sammen skal sikre i forlængelse af coronakrisen, så vi får tacklet klimakrisen på en retfærdig måde. Aktierne i de store olieselskaber er faldet 25-40 procent i værdi siden nytår, og vi kan derfor alle beklage, at pensionsselskaberne ikke på et tidligere tidspunkt har frasolgt deres fossile investeringer.

Se blog-indlæg om Shell, der bliver fremstillet som fremsynet og mere bæredygtig, men reelt investerer 30 gange mere i olieudvinding end i grøn omstilling Derfor bør Danmark lægge en ekstra afgift på benzin og diesel for at holde prisen høj trods de faldende oliepriser. Ellers vil den lave pris på benzin og diesel på de danske tankstationer gøre det mindre attraktivt at skifte benzinbilen ud med en elbil og i det hele taget begrænse kørslen. For at forhindre grænsehandel skal det selvfølgelig helst ske i samarbejde med Tyskland og Sverige, men vi kan også tage konkrete skridt selv. Danmark har en lavere afgift på brændstof end vores nabolande, og særligt på diesel har Danmark i øjeblikket en markant lavere pris og afgift end vores nabolande – en prissætning, som i øvrigt ifølge OECD har givet en skjult statsstøtte til diesel på 42,3 milliarder kroner i perioden 2008-18. I Frankrig opstod protestbevægelsen De Gule Veste som konsekvens af en klimaafgift på brændstof, der blev indført, samtidig med at man afskaffede formueskatterne for de allerrigeste. For at undgå, at en brændstofafgift rammer skævt, skal provenuet bruges til at kompensere særligt folk i landområderne, der ikke har alternativer til bilen. Parallelt kan vi, modsat Frankrig, indføre en klimakriseskat på de største formuer og afkastet fra disse formuer, så det bliver de bredeste skuldre, der kommer til at bære den største del af omkostningerne ved klimaomstillingen. Det har også en retfærdighed indbygget, da de rigeste har et betydelig større klimaaftryk. Globalt bruger de 5 procent rigeste mere end 20 procent af den samlede energi, og inden for transportområdet globalt bruger de 10 procent rigeste 187 gange mere brændstof end de 10 procent fattigste. Det gode ved faldet i oliepriserne er, at det gør det langt mindre attraktivt at investere i udvinding og eftersøgning efter mere olie. Vi ved fra videnskaben, at hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal mindst 50 procent af de kendte olieressourcer blive i jorden, og vi skal helt stoppe med at søge efter mere olie. Med den lave oliepris bliver de amerikanske skiferoliefelter ikke rentable. Det er godt, fordi det er den mest klimabelastende og miljøødelæggende olieproduktion. Den danske regering har udskudt beslutningen om den ottende udbudsrunde for nordsøolien, der handler om udvinding af olie i perioden 2046-55 – altså flere år efter Danmark skal være klimaneutralt. De aktuelle oliepriser gør det betydelig nemmere at tage en beslutning om at aflyse udbudsrunden, fordi det ikke vil være rentabelt at udvinde olien. Staten risikerer ligefrem at tabe penge på det, fordi aftalen er, at staten skal lægge 20 procent af investeringen. Så er der de danske pensionskunder: De fleste danskere har gennem deres pensionsselskaber investeret i olie-, gas- og kulselskaber og er dermed, ofte uden at vide det, med til at finansiere en videreførelse af en fossil fortid og støtte selskaber, der modarbejder Paris-aftalens ambition om at bremse klimakrisen og holde temperaturen nede. De store danske pensionsselskaber har mere end 30 milliarder kroner i fossile brændstoffer. Aktierne i de store olieselskaber er faldet 25-40 procent i værdi siden nytår, og vi kan derfor alle beklage, at pensionsselskaberne ikke på et tidligere tidspunkt har frasolgt deres fossile investeringer og i stedet flyttet pengene over i den grønne omstilling. Men det er ikke for sent.

Send en klar besked til PFA og de andre pensionsselskaber om at stoppe oliesvineriet og frasælge de fossile investeringer: https://www.ms.dk/oliesvineri


10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle