OK at kritisere skattely-selskaber - Bjørnebanden

Der foregår i disse dage en ophedet debat om rimeligheden af at nogle selskaber med komplicerede skattely konstruktioner blive kritiseret for at samtidig bede om corona-hjælpepakker. Her lidt ammunition til debatten.


Men først en kort allegori, der sætter det lidt på spidsen: Hvis du er klædt ud som bjørnebanden og handler ligesom bjørnebanden, så er det rimeligt at politiet spørger, hvad du laver ved en pengetank og om du vil vise om du er bevæbnet. Og disse selskaber jeg kritiserer har samme selskabskonstruktioner som mange af de selskaber, som vi ved har fiflet med skatten, og det er derfor oplagt at bede dem vise, at de ikke fifler med skatten.


Nogle af de selskaber, der er blevet kritiseret for at være ejet gennem skattely synes det er en urimelig kritik. Lad mig forklare hvor jeg ikke synes at Gate Gourmet, Synoptik, Sportsmaster og mange andre selskaber ejet gennem skattely skal have corona-hjælpepakker.


Når Gate Gourmet er ejet gennem en snirklet kæde af selskaber med ultimativ ejer i Cayman Islands, eller Synoptik gennem flere skattely lande som Curacao og Holland har ultimativ ejerskab i Bermuda, så betyder det ikke at de ulovligt eller lovligt undgår skat i Danmark eller andre steder. Vi ved det bare ikke.


For vi har ikke indsigt i deres regnskaber land for land, så vi kan se, om de flytter overskud fra Danmark og andre højskattelande til skattely i nul-skattelande. Nogle progressive selskaber som Ørsted er begyndt at offentliggøre regnskaber land for land, Mærsk er på vej i den retning og mange pensionskasser opfordrer selskaber til at gøre det fremover. Der er lang vej igen til gennemsigtighed.


Men vi véd fra studier af nogle af verdens førende forskere, herunder to dansk økonomer:

  • Multinationale selskaber flytter globalt omkring 4.000 mia. kroner i skattely med et tab for statskasserne på mere end 1.000 mia kroner årligt.

  • At Danmark mister omkring 7 mia kroner årligt i tabt skat fra den type skattefinter, hvor et multinationalt selskab i Danmark er ejet gennem Luxembourg, Holland eller Irland og derfra flytter overskud videre ud i oversøiske skattely

  • At den type selskabskonstruktioner, som de omtalte selskaber i Danmark er ejet igennem, kan misbruges og er blevet misbrugt til skatteundvigelse


Vi véd også nogenlunde hvilke konkrete mekanismer selskaber kan bruge til at flytte overskud i skattely. Fx kan en holdingselskab ejet af en kapitalfond i et skattely låne midler til søsterselskaber i Danmark til en høj rente, og derved flytte overskud i form af rentebetaling fra Danmark til skattely. Det så vi ved TDC for nogle år siden.


Man kan også i en franchise-model kræve en relativt høj franchise pris af franchise-holdere i Danmark for brug af brand og evt køb af marketing og andre ydelser, hvor overskud flyttes i skattely, hvor fx McDonald ligger sit brand. Her er det gode dog, at franchise-holdere har et incitament til at betale mindst muligt til moderselskabet fordi de ikke har samme ejer, mens moderselskabet ofte kan undgå skat af det overskud, der placeres i skattely.


Mange multinationale selskaber flytter deres patenter til skattely og opkræver derfra søsterselskaber store beløb for at anvende patentet, hvorved koncernens overskud primært ender i skattely. Det kender vi fra Google på Bermuda, Novo Nordisk i Schweiz og mange andre selskaber. Det er jo ikke fordi at der er skabt noget værdi på Cayman Islands, Bermuda, Guernsey eller andre skattely. Det er simpelthen af skattemæssige årsager selskaberne er ejet derfra.


Det indvendes ofte, at investorer vil blive beskattet af deres overskud fra skattely i det øjeblik de hjemtager overskud til beskatning, der hvor de er skattepligtige. Det er tilfældet for fx de danske pensionsselskaber, der er involveret i mange investeringer gennem kapitalfonde i skattely. Jeg er ikke i tvivl om, at de danske pensionsselskaber hjemtager overskud til beskatning i Danmark. Men i kapitalfonde og andre investeringsstrukturer kommer der også investorer ind, der investerer gennem selskaber i andre skattely og som aldrig ommer til at hjemtage overskuddet til beskatning. De holder simpelthen overskuddet off-shore. Dermed pådrager pensionsselskaberne sig delvist et medansvar for at understøtte de skattely og investeringsmekanismer, som vi véd bliver misbrugt til skatteundvigelse i Danmark og globalt.


Der findes mange andre metoder til at flytte overskud, ligeså mange metoder som der er kreative revisorer. Udfordringen er, at selvom EU og OECD gennem de sidste år har søgt at slå ned på skattely, så er det grundlæggende en forældet måde vi søger at beskatte multinationale selskaber på.


Vi søger desperat at finde overskuddet mellem et netværk af indbyrdes forbundne søsterselskaber i kæmpe globale koncerner. Når du hører at ”vi betaler den skat vi skal”, ”vi følger loven” og ”vi betaler skat af vores overskud”, så vær opmærksom på, at selskabskonstruktionerne giver mulighed for at reducere det skattepligtige overskud i Danmark og andre lande og flytte det til skattely og derved reducere deres skat. Ofte helt lovligt. Selskaber flytter overskud gennem transfer pricing regler, hvor handel inden for en koncern bliver prissat ud fra et armslængde princip, hvor man sætter prisen ud fra hvad varen ville koste på et frit marked. Problemet er særligt serviceydelser, patenter, varemærker etc, særligt inden for den digitale økonomi, på ingen måde kan prisfastsættes inden for dette system. Måden vi beskatter multinationale selskaber på er brudt sammen.


I stedet skal globale koncerner betragtes som ét selskab og det globale overskud fra koncernen kan fordeles til beskatning i de lande koncernen er tilstede, efter en formel der indeholder salg, antal medarbejdere og værdier i landet. Dermed vil man kunne fordele koncernens overskud til beskatning i de lande, hvor værdien skabes.

176 visninger