Klimakrisen er skabt af de 1 % rigeste

Socialdemokratiet er ved at skabe en falsk modsætning, hvor den grønne omstilling sparkes til hjørne for at undgå at de nødvendige klimatiltag rammer de svageste. I virkeligheden skal ulighed og klimaomstilling tackles sammen, fordi klimakrisen er skabt af de rigeste, som selvfølgelig skal betale den største pris for den grønne omstilling.


En ny rapport fra Oxfam skærer det ud i pap: Verdens rigeste 1% har udledt dobbelt så meget CO2 som den fattigste halvdel af verdens befolkning i perioden fra 1990 til 2015. De 10 % rigeste i verden er ansvarlige for mere end 50% af udledningen af CO2. Fire ud af fem danskere hører til verdens 10 % rigeste.

Man hører ofte udtrykt bekymring for, at klimakrisen vil eskalere, hvis fattige mennesker i Asien, Afrika og Latinamerika bliver rigere og får en levestandard på linje med den, som vi har i Danmark. Bekymringen er velbegrundet, hvis de følger samme fossile udvikling som vi i de rige lande har haft. De rige lande har brugt det globale CO2-budget. Men der kommer let til at ligge en antydning af, at deres udvikling så skal holdes tilbage for at redde klimaet.


Fattige mennesker udleder meget lidt CO2

Fattige mennesker har et helt marginalt bidrag til klimakrisen. Det er ikke afrikanske landbrug, indiske biler, eller bolivianske køleskabe, der driver os mod klima-afgrunden. Det er toppen af indkomstpyramiden, der har ansvaret for krisen. En gennemsnitsdansker udleder på ni dage lige så meget CO2 som en gennemsnits ugander udleder på et helt år.

For at bremse klimakrisen skal vi særligt fokusere på de rigeste udledninger. De skal reduceres dramatisk. Hvis de 10 pct. rigeste globalt reducerer deres CO2-fodaftryk til det eksisterende EU-gennemsnit, ville de årlige globale udledninger falde med mere end 25 %, betydeligt mere end verdens fattigste halvdel udleder.

Klimagæld

Danmark og andre rige landes udvikling og velstand er skabt gennem en udvikling drevet af fossile brændstoffer. Afrika står kun for 3 % af de historiske udledninger. Vi har brugt det meste af CO2-budgettet til at opbygge vores velstand, og der er ikke rum for, at resten af verden kan gennemleve den samme fossile udvikling, hvis vi tilnærmelsesvis skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grad. Derfor står vi med et kolossalt ansvar og en gæld at betale. Og ’os’ er særligt de allerrigeste med det største klimaaftryk. Særligt den 1 % rigeste har opbygget enorme formuer på en udvikling, som reelt har frataget verdens fattigste halvdel muligheden for at gennemleve samme fossile udvikling.


Når danskerne udleder i gennemsnit 9,2 ton CO2 om året, så er det også yderst skævt fordelt. En rapport fra 2015 viser, at den rigeste 1 % i Danmark udleder ligeså meget CO2 som de fattigste 13 %.


Dansk klimapolitik skal betales af de rigeste

Socialdemokraterne tøver med at støtte en høj skat på CO2, sådan som Klimarådet og de fleste økonomer, klimabevægelsen og MS foreslår. De er – med rette – bekymrede for, at en CO2-skat vil gøre det dyrere for en lavtløns-familie på landet uden adgang til offentlig transport. De vil skulle betale en øget pris for brug af deres fossile bil, oliefyr og andre fornødenheder, uden de nødvendigvis har andre alternativer.


Også Dansk Erhverv støtter en CO2-skat, men er mere bekymrede for virksomhederne og vil kompensere dem gennem at sænke selskabsskatten. Et tiltag der vil øge uligheden i stedet for at sikre, at de selskaber, der har haft store fortjenester på den aktuelle klimaskadelige udvikling kommer til at bidrage til regningen for omstillingen.


Udfordringen med en høj skat på CO2 er, hvis man ikke bruger en del af indtægterne fra afgiften til at kompenserer de lavtlønnede, der bliver umiddelbart hårdere ramt af en flad afgift.


Derfor skal en CO2-skat indrettes retfærdigt, så de rigeste og største forurenere betaler mest, mens de lavtlønnede kompenseres. En stor del af indtægterne fra skatten skal bruges til at undgå de ulighedsskabende konsekvenser.


Vi har i Danmark gode erfaringer med ”den grønne check”, hvor lavtlønsfamilier kompenseres for grønne afgifter. En høj CO2-skat skal modsvares af en større grøn check. Men indtægterne fra afgiften skal også anvendes til udbygning af offentlig transport, grønt energinet til afløsning af fossil opvarmning, ladestandere til elbiler og andre grønne løsninger, særligt løsninger målrettet de lavest lønnede.


Samtidig skal CO2-skatten ramme de selskaber og personer med det største CO2-aftryk. Både gennem en direkte afgift på den CO2, de bruger, hvor de største forurenere vil betale den største pris. Men også gerne gennem særlige afgifter på klimaskadeligt luksus forbrug som fx business-rejser med fly, privatjet, og store benzinslugende biler.


Klimatiltag skal betales af de, der har størst ansvar og bedst råd

I efteråret skal Folketinget forhandle om en grøn skattereform. Ud over at indeholde en høj CO2-skat bør den også indeholde skattetiltag, der sender regningen for den grønne omstilling til de mest velhavende, der har skabt deres formuer gennem store CO2-udledninger.


De mest velhavende danskere har i perioden 2002-2019 fået massive skattelettelser. Den 1 % rigeste har årligt fået 113.000 kroner mere i indkomst på grund af skattelettelserne, mens de fattigste 10 % kun har fået 1.200 kroner mere til sig selv.


Disse skattelettelser kan med fordel rulles tilbage, og samtidig skærpe fokus på beskatning af de arbejdsfri indkomster fra formuer til finansiering af klimaindsatsen. Det vil være oplagt at øge skatten på indkomster fra aktier og andre kapitalindkomster. Men også en formueskat på de største formuer kan give et betydeligt bidrag til den grønne omstilling.

Vi er nødt til at handle nu, i Danmark og globalt, hvis vi skal bremse temperaturstigningerne.


Rige mennesker og rige lande har en klimagæld, som skal betales. Lavtlønsfamilierne skal kompenseres så ulighed og klimakrisen bekæmpes samtidigt.


Dertil skal Danmark og de andre rige lande betale den gæld vi har til udviklingslandene som hjælp til deres tilpasning til klimakrisen, og for at hjælpe dem til at springe den fossile udvikling over og gå direkte til en grøn og bæredygtig fremtid.

131 visninger