Hvidvask og skattely – bli’r det ved?

Opdateret: sept. 21

Et nyt læk af dokumenter - #FinCENFiles – er søndag aften afsløret af mere end 100 medier verden over, herunder DR, Politiken og Berlingske. Lækket viser bla., at Danske Bank igen er centrum for hvidvask og hjælp til terrorister, narkogangstere, våbensmuglere og skattefiflere. Hvidvask kan kun lade sig gøre, fordi banker vender det blinde øje til, og fordi skattely tilbyder at gemme pengene og hemmeligholde ejerne. Vi skal stoppe den fest gennem mere gennemsigtighed og kontrol.


Det nye læk fra de amerikanske finansmyndigheder er hård kost. 13.000 milliarder kroner er blevet vasket hvide af nogle af verdens største banker. Og Danske Bank har spillet en særlig og problematisk rolle med filialen i Estland som en vigtig brik for kriminelle til at flytte og hvidvaske penge.


Hvidvask og finansiel svindel er muliggjort af skruppelløse banker og af at lyssky personer kan gemme deres formuer bag anonyme skuffeselskaber i skattely. Det misbruges af et rædselskabinet af kriminelle, og fører til enorme tab for samfundet og almindelige mennesker.


Nye detaljer af Danske Banks hvidvask kommer også frem. Det understreger hvor skandaløst lidt kontrol – om overhovedet nogen – Danske Bank førte med sine lyssky kunder i Danske Bank Estland.


Det er på tide at regeringen går forrest i EU i kampen mod EU's egne skattely, der også i dette læk spiller en afgørende rolle som skjulested for hvidvaskede milliarder. Regeringen lovede i ”Forståelsespapiret” at de gennem EU ville arbejde for ”en styrket indsats mod skattely og skattespekulation”. Nu skal vi se konkret handling.


I næsten alle hvidvasksager indgår der skuffeselskaber i enten oversøiske skattely eller i fx Storbritannien. Disse selskaber slører identiteten på de kriminelle bagmænd, der er de egentlige ejere af selskaberne og gør det vanskeligt at følge pengesporet.


Et helt afgørende tiltag mod hvidvask og skattefiflerier er at skærpe kravene til alle lande om at have offentligt tilgængelige registre over de egentlige ejere af selskaberne. I forlængelse af EU's hvidvaskdirektiv har Danmark, England og en række andre lande fået etableret denne type registre. Desværre er kravene til registrene ikke stramme nok og i fx England er familiefonde ikke omfattet af registret. Kravet om at have offentlige registre over de egentlige ejere skal strammes internt i EU og indarbejdes som et krav for andre lande, for ikke at komme på EU's sortliste over skattely.


Samtidig kan man skærpe straffen for medvirken til hvidvask og sagerne skal have længere forældelsesfrist, da de ofte tager lang tid at afdække.


I Danmark er det vigtigt at Finanstilsynet og Bagmandspolitiet har nok ressourcer til at overvåge finansielle transaktioner gennem skuffeselskaber og kontrollere bankerne, ikke mindst se på de mange indberetninger bankerne foretager efter de er blevet mere opmærksomme på hvidvaskproblemet.


Det Europæiske finanstilsyn skal også styrkes. Det er tydeligvis ikke er i landenes interesse at rydde op i dette problem og sikre større gennemsigtighed. Derfor skal vi styrke EU’s tilsyn med banker og finansinstitutioner så de kan gennemføre en uafhængig overvågning af transaktioner gennem skuffeselskaber i EU.


Dette nye læk giver endnu et indblik i skyggesiden af den finansielle sektor. Det er en anledning for bankerne til at løfte deres ansvar og for regeringen til at stramme skruen et hak mere i kampen mod de skattely, der muliggør fiflerierne. Både gennem krav om mere gennemsigtighed og ved mere kontrol.


26 visninger