Hvad vil vi bygge op efter coronakrisen?

Først publiceret i Finans.dk 9. april, 2020


Spørgsmålet er, hvad det er, vi vil bygge op efter coronakrisen? Her er Mellemfolkeligt Samvirkes bud på tre principper.


Med coronapandemien står vi formentlig meget snart over for en voldsom økonomisk krise, et erhvervsliv på statsstøtte og et statsbudget, der er mindre solidt. Men under det lurer større kriser, der truer vores fælles fremtid: En galopperende klimakrise og en stigende økonomisk ulighed i verden og i Danmark.


Det lyder som en frygtelig cocktail, men vi har sådan set stået i den samme situation for lidt over 10 år siden efter finanskrisen. Dengang løste vi den kortsigtet, mens vi kastede klimaambitionerne på porten og sendte regningen til de svageste, mens uligheden eksploderede.


Det har vi ikke råd til igen. Vi må ikke tillade, at coronakrisen bliver undskyldningen for at ofre planeten og de kommende generationer og skabe mere økonomisk uretfærdighed.

Vi skal i stedet bruge vores erfaringer fra andre kriser til at komme styrket og nytænkt ud på den anden side. Vi har tidligere set, hvordan vores fællesskab er gået styrket ud af kriser og modgang.


Det var i årtierne efter 30’ernes økonomiske krise og verdenskrigens ødelæggelser, at vi byggede vores velfærdssamfund, nedbragte uligheden og gav de demokratiske institutioner en langt stærkere rolle i økonomien på bekostning af de rå markedskræfter.


Derfor foreslår vi i Mellemfolkeligt Samvirke tre spor eller principper til at komme ud af krisen som et mere grønt og retfærdigt samfund:


1. Grøn omstilling og nødstilstand for klimaet Vi kan ikke tøve længere, vi skal omstille vores samfund. Vi har set drastiske midler taget i brug for at håndtere coronakrisen, der har lært os, at befolkningen er villig til at ændre livsstil og at en krise kan tvinge os til at gøre ting anderledes, når det er nødvendigt.

Klimakrisen er på samme måde en nødstilstand. Det er planeten, der er "too big to fail". På kort sigt skal de statslige hjælpepakker til erhvervslivet kobles med krav om bæredygtig omstilling. Den fossile sektor skal udfases og vi skal stille massive krav til luftfartsindustrien og den energitunge industri om en grøn omstilling som forudsætning for fællesskabets støtte.


Vi skal ikke genopbygge økonomien, som den så ud i det 20. århundrede, men skabe en økonomi for fremtiden, der er mere cirkulær, mere lokalproduktion, mere grøn og


2. Retfærdig omstilling Regningen for finanskrisen landede hos de med de laveste indkomster. Hvis ikke vi stiller flere krav til erhvervslivet i denne omgang, vil det samme ske igen og frustrationen og vreden vil bare vokse.


Hjælpepakker skal hjælpe almindelige små selvstændige og lønmodtagere, der rammes særligt hårdt af coronakrisen. Støtten til erhvervslivet skal kobles med medansvar, hvor støtten ikke forgylder aktionærer og topledelse, mens fællesskabet holder hånden under dem.


Når vi skal genopbygge den grønne økonomi og regningen for krisen skal betales, så skal det være de, der har ophobet enorme formuer siden finanskrisen, der skal betale mest. Vi skal gennemføre en socialt retfærdig skattereform, så de største og mest profitable virksomheder og banker sammen med de rigeste 10 pct. betaler den største del af regningen.


3. Global solidaritet Coronakrisen, klimakrisen og ulighedskrisen er globale kriser. Det er en utopi at forestille os, at vi kan løse dem alene mellem Kongeåen og Kattegat.


Forestil dig en fremtid, hvor Danmark har fået bugt med corona og holdt hånden under erhvervslivet her, mens resten af Europas økonomi ligger i ruiner, den globale klimakamp er opgivet, og sygdom og klimaforandringer raser i Afrika. Hvem skal vi handle med?


Den grundlæggende indsigt fra rædslerne i Anden Verdenskrig var, at vores eget fremskridt hænger sammen med fremskridt i andre lande. Efter krigen skabte en generation af fremadsynede politikere Marshall-hjælp og menneskerettigheder, FN og begyndelsen på EU.


Det er de visioner fra borgere og politikere, vi har brug for nu. Kriserne kan kun løses gennem internationalt samarbejde og solidaritet. Vi skal vise solidaritet i EU nu, og vi skal akut mobilisere midler til bekæmpelse af corona i udviklingslandene gennem støtte til sundhedsarbejdet, mulighed for at låne rentefrit og ved at eftergive gæld, så der frigøres milliarder til sundhedskrisen.


Når udviklingslandene skal rejse sig efter coronakrisen, skal det være med støtte til en massiv grøn omstilling – til bæredygtig energi, lokal produktion, grøn eksport, hvor også dansk erhvervsliv kan spille en vigtig rolle.


Det kræver et opgør med den ekstreme ulighed i landene og styrkelse af demokratierne. Også i udviklingslandene skal den lokale elite bære mere af omkostningerne og vi skal hjælpe demokrati og retfærdighed på vej ved at stoppe skatteundvigelse, korruption og magtmisbrug.


De svar, vi udvikler på coronakrisen, er afgørende for de næste mange års udvikling for mennesker og for klimaet. Vi kan gå tilbage, eller vi kan tage modige skridt, hvor kri

sen bliver et springbræt til en mere bæredygtig og retfærdig fremtid.

Kræv klimahandling nu: https://www.ms.dk/handlingnu


21 visninger0 kommentarer