Hemmelige aktionærer i udbytteskatte-skandalen

Udbytteskatteskandalen har kostet Danmark mere end 12 mia. kr. i skatteindtægter i perioden 2010-15. DR Dokumentar opruller ny viden om, hvad der skete i SKAT i tiden før 2010. For allerede dengang kunne hemmelige aktionærer med bankernes hjælp trække pengene ud af skat uden kontrol. Trods mange advarsler og forslag om regelændringer blev det ikke stoppet, fordi Fogh-regeringen ville reducere regler og krav for erhvervslivet.


I seks nye pod-casts kaldet De Hemmelige Aktionærer afdækker Jesper Tynell nye sider af skandalen om udbytteskat. Lad mig være ærlig: Jeg tænkte at hver en sten var vendt. Men nej.


Flere forhold springer i øjnene for mig, når jeg lytter til podcastene.

  • Jeg troede, det var inkompetence i SKATs afdeling for udbytteskat i Taastrup, der var det største problem. Men nej, de advarer og råber op fra 2005, men der er ikke politisk vilje til at lave regler og love, der giver dem mulighed for at kontrollere og stoppe uretmæssig refundering af udbytteskat.

  • Hele toppen af SKAT, Skatteministeriet og formentlig skiftende ministre er tydeligt fra 2005 gjort opmærksomme på, at SKAT ikke har redskaberne til at kontrollere om udbytteskatten udbetales korrekt.

  • Der bliver ikke grebet ind, fordi kravet om at mindske administrative byrder for erhvervslivet vejer tungere end at undgå at fejlagtigt at udbetale milliarder.

  • Hemmeligholdelse af ejerne af aktierne og bankernes modvilje mod at give informationer danner grundlaget for skandalen. Der er fundamentale mangler i gennemsigtigheden i mange forhold omkring erhvervslivets og selskabers regnskaber, ejerforhold og oplysningspligt, særligt i relation til stråmandsselskaber.

Hemmeligholdelse af hvem der ejer aktier og selskaber er problematisk og forkert

Den måske største udfordring for SKAT er, at de ikke ved hvem der får udbetalt udbytter fra aktier. Aktierne ligger oftest i depoter i banker, i Danmark og i udlandet. Men SKAT ved ikke hvem de egentlige ejere er, da mange af aktierne ligger i såkaldte omnibus depoter, hvor kun bankerne (måske) ved, hvem ejerne er. Disse oplysninger har SKAT ikke adgang til.


Mange af aktierne er skjult bag stråmandsdirektører i gennemstrømningsselskaber, der også skjuler identiteten på ejerne. Det er alt for nemt at oprette stråmandsselskaber i mange skattely rundt omkring i verden. Både i USA, caribiske skattely. Familiefonde i London og mange andre steder.


Hvorfor er hemmelighed et problem? Grundlæggende finder jeg det problematisk at vi ikke ved, hvem der ejer aktierne i selskaber, der jo har stor betydning for os alle sammen, ikke bare ejerne og medarbejderne. Men hemmeligholdelse af ejerne er også den måde lyssky personer med sorte penge vasker deres penge hvide. Og den måde, som formuende personer undgår at betale skat ved at gemme formuer og fx afkast fra aktier i skuffeselskaber.


En lille bank i Paris med stort ejerskab af TDC

En konkret case, som skattemedarbejder i afdeling for udbytteskat særligt bliver bekymret over, er et krav fra en lille bank i Paris, der tilbage i 2006 kræver 445 millioner kroner refunderet for tilbageholdt udbytteskat. Beløbet svarer til, at banken havde depot for kunder, der tilsammen ejede mere end halvdelen af de TDC-aktier, der på det tidspunkt var i omsætning.


Ekstra mistænkeligt bliver det af, at lige netop Frankrig har Danmark ikke en dobbeltbeskatningsaftale med, og derfor kan banken kræve de fulde 27% i udbytteskat refunderet. Dertil viser det sig, at banken er ejet af Deutsche Bank, og måske derfor bliver anvendt som depotbank for at reducere betaling af udbytteskat.


Afdelingen i SKAT i Taastrup gør straks departementet opmærksomme på denne sag, hvor de ingen muligheder har i lovgivningen for at kontrollere om kravet er berettiget. På den ene side er de under tidspres, fordi efter loven skal refundere skatten 30 dage efter kravet er indløbet, og hvis de ikke gør det, så løber der 160.000 kroner på i rente – om dagen. På en anden side er kravet stærkt mistænkeligt. Men trods mange forsøg på at få Skatteministeriet til at forholde sig til problemet bliver de nødt til at foretage udbetalingen.


Udbetalinger uden nogen kontrolmulighed

I udbytteskatte-sagen er hemmeligholdelse af ejerne et særligt problem for skat. For når de ikke ved hvem der ejer aktierne, som angiveligt har fået udbetalt udbytte, hvor der er tilbageholdt skat, så kan de aldrig afstemme om det er de samme personer, der anmoder om at få refunderet den tilbageholdte skat.


Ja! Podcasten forklarer, hvordan skattemedarbejdere i SKAT, særligt den udskældte enhed for udbytteskat i Taastrup fra 2005 desperat søger at råbe Skatteministeriet op om, at de ingen redskaber har til at afgøre, om de milliard store refunderinger af tilbageholdt skat, som de udbetaler, er berettigede.


Her forklarer skattemedarbejderne pædagogisk hvordan det foregår. Selskaberne udbetaler udbytte efter årsregnskabssæsonen omkring april hvert år. Derefter indløber der fra bankerne løbende krav til SKAT om refundering af tilbageholdt udbytteskat. Men bankerne skal først i januar året efter oplyse til SKAT, hvem der har fået udbetalt udbytter, og de oplysninger indeholder ofte ikke den egentlige ejer. Altså, på de tidspunkt hvor SKAT refunderer udbytteskatten på anmodning fra bankerne har de ingen muligheder for at krydstjekke om det er legitime krav.


SKAT bruger sagen med TDC-aktierne i den parisiske bank som grundlag for at udarbejde et direktivforslag, der skal pålægge bankerne løbende at indmelde hvem der har fået udbetalt udbytter. Men det bliver skudt ned, efter lobby-arbejde fra finanssektoren, og fordi det vil øge de administrative byder for bankerne.


Foghs regelforenkling fører til administrativ skandale

Da Fogh-regeringen kom til i 2001 satte den som mål, at de administrative byrder for erhvervslivet skulle reduceres med 25% frem mod 2010. Det var et helt afgørende politisk mål, der i Skatteministeriet med bla Kristian Jensen blev taget dybt alvorligt.


De menige medarbejder i SKAT gør Departementet i Skatteministeriet opmærksomme på problemet med at de ikke kan kontrollere om de udbetaler uberettiget udbytteskat. De foreslår, at bankerne løbende skal indmelde til SKAT hvem der får udbetalt aktieudbytte, så SKAT kan krydstjekke om det er de samme personer, der anoder om refusion af udbytteskat.


I Skatte-departementet, tæt på ministeren, afviser embedsmænd denne mulighed, fordi det vil føre til øgede administrative byrder for bankerne – stik mod Fogh-regeringens hensigter. Hensynet til regelforenkling kommer til at stå over hensynet til om SKAT kan udøve den helt nødvendige kontrol – der fører til et samlet tab på over 12 mia. kroner.


Bankerne modarbejder kontrol

Podcasten afdækker også, hvordan bankerne med interesse-lobby-organisationen Finans Danmark i spidsen, modarbejder alle SKATs forslag om at muliggøre kontrol. Finans Danmark bliver der tydeligvis lyttet til i Skatteministeriet.


Åbenbart også i 2008-09, hvor de samme banker udløser en finanskrise, der er ved at køre Danmark mod en hidtil uset finansiel krise, og hvor bankerne kun bliver reddet af regeringens intervention. Her kunne man som modydelse have forventet lidt større bidrag fra bankerne til at øge kontrol med, at bankernes kunder ikke uretmæssigt får udbetalt millioner og milliarder.


Bankerne mener ikke, at de løbende kan udlevere oplysninger om hvem der får udbetalt udbytter og bruger regeringens ord om, at det vil påføre dem ”unødvendige store administrative byrder”. Skatteministeriet lytter igen mere til bankerne og det politiske pres, end til de stadigt mere desperate medarbejdere, der konkret sender millioner afsted uden viden om det er berettigede krav.


Kan vi automatisere skatteoplysninger for selskaber?

Udbytteskatteskandalen er foruroligende, fordi det er så mange tabte milliarder. Men også fordi den illustrerer at hele forretningsgangen omkring skat i erhvervslivet ikke er blevet forenklet på samme måde som for personskatten. Vi har vænnet os til, at de fleste oplysninger af nødvendighed for at fastsætte vores personskat automatisk indrapporteres til SKAT fra banker, arbejdsgivere, pensionsselskaber og mange andre.


Den samme automatik er ikke blevet etableret for erhvervslivet. Det betyder, at der på store områder fra små- og mellemstore selskaber, selskabsskat og udbytteskat ikke er mulighed for i praksis at kontrollere om skatten ansættes rigtigt. Og en politisk modstand mod at øge gennemsigtighed på selskabsområdet og at påføre erhvervslivet administrative byrder har vanskeliggjort en automatisering af tilvejebringelsen af de nødvendige oplysninger.


I dag sidder op mod hundrede medarbejdere og kontroller udbytteskat – men stadig uden de nødvendige automatiserede oplysninger. Det er stadig muligt at oprette stråmandsselskaber og skjule ejerskab. Hvis problemerne omkring inddrivelse af den korrekte skat på selskabsområdet, for udbytter og kapitalskat skal løses, så kræver det langt større gennemsigtighed og automatisering af udveksling af oplysninger med myndighederne, også på tværs af lande.

97 visninger