Halv milliard flere fattige af corona-krisen: Behov for at slette gæld og styrke skat

Corona-krisen kan kaste mere end en halv milliard mennesker ud i fattigdom. Det kræver mere solidaritet og penge til de fattigste lande. Desværre går Danmark den gale vej og reducerer udviklingsbistanden.


Corona-krisen rammer de fattigste

Corona-krisen har dramatiske konsekvenser for sårbare mennesker i Afrika og andre udviklingslande. Økonomien er mange steder mindst ligeså hårdt ramt i Afrika som i Danmark. Verdensbanken vurderer, at i værste fald vil 560 millioner mennesker blive kastet ud i fattigdom, herunder 100 millioner i ekstrem fattigdom. Det er første gang i mere end 20 år at andelen af fattige i verden stiger.



Modsat Danmark så har udviklingslandene ikke økonomiske ressourcer til at lave hjælpepakker til virksomhederne, understøtte alle de, der bliver ramt af arbejdsløshed, særligt i den uformelle sektor. Når fattige lande lukker samfundet ned, ligesom vi har gjort i Danmark, så er det ikke en mulighed at blive hjemme i karantæne for de mange millioner, der lever af hvad de tjener fra dag til dag. De er nødt til at komme ud at tjene til det daglige brød – alternativet er sult.


Klimagæld fra nord til syd

Samtidig har Danmark sammen med resten af de rige lande lovet fra 2020 at give 100 milliarder kr. årligt til udviklingslandene til at tilpasse og omstille sig til klimakrisen. Klimakrisen går ikke væk på grund af corona-krisen. Stadigt voldsommere vejr rammer mange lande med oversvømmelser, tørke og tab af levegrundlag. Danmarks ekstra bidrag klimaomstillingen, ud over den nuværende udviklingsbistand, burde være mindst 2 milliarder kr. årligt. Dette løfte er regeringen løbet fra med en argumentation om, at de lovede nye og ekstra penge til klimakrisen kan vi tage fra udviklingsbudgettet.


Med corona-krise og klimakrise vil en solidarisk udviklingspolitik være at øge udviklingsbistanden. Det er faktisk et løfte Danmark har givet om at give 0,7% i udviklingsbistand og nye ekstra midler til klimakrisen.


Regeringen vil i 2021 reducere dansk udviklingsbistand med cirka 700 millioner kr. i forhold til 2020, oplyser udviklingsminister Rasmus Prehn. Det skyldes, at regeringen vil fastholde kun at bruge 0,7 % af det danske bruttonational indkomst (BNI) på udvikling. Og da man forventer, at Danmarks økonomi skrumper i 2020, så får det direkte konsekvenser for udviklingsbistanden.


Det er den helt gale vej at gå. Der er behov for massiv tilførsel af penge til udviklingslandene. Finansieringen af udvikling og FN’s verdensmål er i en enorm krise.


Derfor skal Danmark, uanset hvad, prioritere to tiltag, der kan styrke indsatsen for at nedbringe fattigdom og skabe værdige liv: Håndtere den stigende gældskrise i udviklingslandene og hjælpe landene til selv at opkræve skatter til at bekæmpe fattigdom.


Gør noget ved gældskrisen

Allerede inden corona-krisen var mange udviklingslandes gæld uholdbar. En ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke viser, at mindst 19 lande har en helt uholdbar gældssituation, hvor de bruger mere end 12% af statsbudgettet på gælden. Seks lande, herunder Ghana, Sierra Leone og Gambia bruger mere på renter og afdrag på gælden end de bruger på sundhed og uddannelse tilsammen. Ghana bruger fx 59% af statsbudgettet på gælden, hvilket selvsagt umuliggør en seriøs indsats for at nå verdensmålene i landet.


Corona-krisen har forværret situationen voldsomt. Gældsbyrden bliver meget tungere, når udviklingslandenes økonomier skrumper med 4-10%. Corona-krisen betyder en svækket valuta for mange fattige lande, hvilket gør gælden større, når den skal betales i fremmed valuta. Nigeria kommer formentlig op på at skulle bruge 99% af sit statsbudget på gældsbetalinger. En række lande vil de næste år gå i betalingsstandsning og komme ud i en kaotisk forhandling med deres kreditorer.


Udviklingslandenes gæld til Danmark er minimal, men alligevel kan Danmark, fx sammen med de andre nordiske lande, gøre en vigtig indsats for at hjælpe landene med at håndtere den økonomiske krise ved at få gjort noget ved gældsbyrden. I første omgang skal udviklingslandene have en pause i gældsbetalingerne for 2020 og 2021. Det vil frigøre omkring 50 milliarder dollars til at holde hånden under verdens mest udsatte mennesker.


Den pause skal bruges til at etablere en organiseret mekanisme til behandling af den uholdbare gæld i stedet for kaotiske statsbankerotter, der vil kaste endnu flere mennesker ud i fattigdom. Gældspausen skal bruges på at etablere en mekanisme til forhandling af gæld, og derefter genforhandle gæld ned til et niveau, hvor landene samtidig kan investere i at nå verdensmålene, sådan at renter og afdrag ikke betales på bekostning af stigende fattigdom.


Danmark kan arbejde for principper om, at både långiver og låntager skal være ansvarlige og gennemsigtige. Statsgæld skal kun optages med fuld gennemsigtighed og godkendes i parlamentet. Det skal også sikre at medier og civilsamfund kan følge op på hvad lånene bliver brugt til.


Styrk støtten til skatteopkrævning

Gældsbehandling kan frigøre midler til at bekæmpe krisen på kort sigt. På lang sigt er det helt afgørende, at udviklingslandene selv kan mobilisere skatter til at finansiere verdensmålene. I lavindkomstlandene er skatteindtægterne i gennemsnit kun 17% af den samlede økonomi (BNP), mens OECD-landene opkræver i gennemsnit det dobbelte.


Udviklingslandene bliver hårdt ramt af at store selskaber og ultrarige personer flytter deres overskud i skattely og taber i omegnen af $200 milliarder dollars i skatteindtægter, betydeligt mere end den samlede globale udviklingsbistand. Mange udviklingslande gør slet ikke nok for at få den rige elite i landene til at betale gennem fx skat på ejendom, kapitalindtægter og formuer. Og selskaber får ofte store skatterabatter.


Den mest effektive måde at hjælpe landene med selv at tackle corona-krisen og sætte retning mod verdensmålene er at hjælpe dem med at forbedre skatteopkrævningen.


Desværre er den danske bistand til skatteopkrævning stagneret, på trods af at alle donorlandene i 2015 lovede, at de ville fordoble støttet til landenes egen skatteopkrævning. Danmark har en stærk tradition for et progressivt skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer en største byrde. De erfaringer skal bruges til at understøtte en progressiv skatteopkrævning, hvor de rige eliter i udviklingslandene betaler deres del.


En solidarisk udviklingspolitik

Det er uansvarligt at skære i dansk udviklingsbistand, når krisen kradser allermest i for verdens fattigste. Danmark bør øge udviklingsbistanden og leve op til klimaløfterne.


Danmark bør sammen med de nordiske lande lægge hele sin politisk vægt ind på at få løftet gældsbyrden af de fattigste lande for at undgå, at hundreder af millioner af mennesker kastes ud i fattigdom. Dertil skal regeringen tage sine egne ord om at bekæmpe skattely alvorligt, og øge støtten til udviklingslandene til at opkræve betydeligt mere skat, særligt fra dé, der har bedst råd.