Gæld fra udviklingslande skal slettes

Opdateret: 5. maj 2020

Gældsramte udviklingslande ramt af coronakrisen slipper for at betale renter og afdrag i 2020 til Valutafonden IMF og formentlig til G20-landene og andre OECD-lande. Men Danmark bør arbejde for en massiv sletning af gæld gennem en global koordineret gældsomlægning, så landene kan håndtere den økonomiske krise


Efter et massivt pres fra mange udviklingslande for at stoppe gældsbetalingerne og en meget hurtigt organiseret global kampagne for solidaritet med udviklingslandene, som blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS er en del af, blev der under Verdensbankens og IMFs Forårsmøder den 16-19. april vedtaget et midlertidigt stop for betalinger af gæld til IMF i 2020 og et tilsvarende stop for betalinger af renter og afdrag på gælden til de rige lande i OECD, samt Kina og flere andre kreditorlande. Der er også givet et lidt mere uklart tilsagn om, at banker, kapitalfonde og andre private kreditorer også vil undlade at opkræve gæld i 2020. Omkring 70 udviklingslande er omfattet af initiativerne.


Det er godt og meget vigtigt, at verdenssamfundet har handlet hurtigt, og at Danmark sammen med de nordiske lande, Storbritannien og Tyskland har været med til at presse på for en løsning. Det handler simpelthen om at redde liv! 64 lande bruger flere penge på gældsbetalinger end de bruger på deres sundhedssystemer, hvilket er helt uholdbart under en corona-smitte-krise, der samtidig har udløst en voldsom økonomisk krise i udviklingslandene (se mit blog-indæg om coronakrisen som en økonomisk krise i Afrika). Landene skal selvfølglig prioritere deres sundhedssystem over betaling af renter og afdrag på gæld til de rige kreditorer.


De tiltag, der er vedtaget, er dog desværre langtfra tilstrækkelige: Renter og afdrag er kun blevet udskudt, hvilket betyder, at byrden blot bliver større de næste år. Og det midlertidige stop for betalingerne er kun i 2020, mens vi véd, at krisen vil vare betydeligt længere og mindst hele 2021 med. Sidst er det uklart om banker og andre private kreditorer også vi lette gæld, eller de simpelthen vil lukrere på, at udviklingslandene har bedre mulighed for at servicere deres gæld, fordi de ikke skal betale til IMF og de rigere lande.


Derfor opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke, sammen med vores allierede i mange gældsatte lande, til at pausen i gældsbetalingerne bliver forlænget og renter og afdrag bliver slettet i stedet for at blive lagt oven i gælden.


Men allervigtigst er det, at pausen bliver brugt til at etablere en koordineret international behandling af gæld for alle de udviklingslande, der er i gældsproblemer. Mellemfolkeligt Samvirke har opfordret til, at ingen lande skal betale mere end 12 procent af sit statsbudget i gældbetalinger og gælden skal slettes og omlægges for at nå dette niveau, hvor landene bedre vil have mulighed for at finansiere fremskridt mod verdensmålene om at sundhed, uddannelse og kvinders rettigheder med mere.


FN's Generalsekretær António Gueterres foreslog den 23. april, at der som svar på den økonomiske krise i kølvandet af corona-krisen, skal iværksættes en global koordineret behandling af og omlægning af gæld for alle lande i gældsproblemer. UNCTAD, der er FN-organet med ansvar for finansiering af udvikling, har i en ny rapport opstillet en række konkrete forslag til, hvordan gæld kan re-struktureres. Det er helt afgørende, at en sådan forhandling af gæld vil omfatte alle typer af gæld for det enkelte land: Multilateral gæld til IMF, Verdensbanken og andre finansinstitutioner; Bilateral gæld til OECD-lande, Kina mfl.; og gæld til banker, kapitalfonde og private aktører. Gælden har for udviklingslandene den samme effekt - at de ikke kan bruge pengene til at investere i sundhed, uddannelse og udvikling, men sender pengene til udenlandske kreditorer.


Men en gældsbehandlingsmekanisme skal også være med til at opstille regler og aftaler om gennemsigtighed i gæld. Eurodad har en række konkrete krav og forslag til hvordan gæld kan koordineres. Fx mangler der gennemsigtighed i en stor del af gælden til Kina og til private banker og kapitalfonde. Problemet er både, at kreditorer ikke er gennemsigtige om deres udlån og de betingelser de stiller. Men også at regeringer optager lån uden parlamentarisk godkendelse. Fx i Mozambique, hvor en regeringselite sammen med nogle svindlere fra Abu Dhabi og Credit Suisse, har optaget lån for omkring 14 milliarder kroner, som aldrig er kommet fattige mennesker i landet tilgode, men som er blevet delt i porten mellem de tre parter. Lånoptaget til en række papir-projekter kom først frem i lyset efter at pengene var forsvundet. Her har også långiverne, som blandt andet omfatter danske pensionsselskaber, et medansvar for ikke at give lån til nogle svindlere, hvor de bruger et land som sikkerhed for lånet.


Danmark kan sammen med de nordiske lande spille en vigtig rolle i at arbejde for en international gældsbehandlingsmekanisme under FN, som foreslået af FN selv, der kan håndtere gældskrisen. Hvis ikke der sker en koordineret og fælles behandling af gælden, så er den pause, der er etableret lige nu, bare forspillet til en endnu værre økonomisk krise i 2021 og fremover. Udviklingslandene er pinedød nødt til at få hjælp til at etablere et økonomisk råderum de næste år til at håndtere sundhedskrisen, og ikke mindst den økonomiske krise, som rammer betydeligt hårdere i de fattigste lande, og hvor særligt de mest udsatte borgere vil blive trukket endnu længere ud i fattigdom


Gældskrisen var allerede voldsomt stigende inden corona-krisen


Se også artikel fra Altinget den 17. april om sletning af gæld fra udviklingslandene


23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle