Enden på Skattely?

Enden på Skattely?


Efter Biden administrationens udmelding om at hæve selskabsskatten og indføre en global selskabsskat bliver det diskuteret, om det er enden på skattely. Desværre er det nok ikke sådan, men det kan være et helt afgørende skridt til at få multinationale selskaber til at betale skat som alle andre.


I påskedagene annoncerede USA's finansminister Janet Yellen, at Biden administrationen vil søge at hæve selskabsskatten fra 21 til 28%, men globalt set endnu vigtigere, at USA vil gå forrest i at etablere en global minimumsskat på selskaber.


Det er potentielt en game changer i internationalt skattesamarbejde. Siden den neoliberale økonomiske tankegang fik magt som den har agt i 1980erne er selskabsskatten halveret ned til et gennemsnit omkring 24%. Men som et uendeligt antal skandaler og skattelæk har vist, så betaler særligt tech-giganter og store multinationale selskaber langt mindre i skat. De flytter deres overskud i skattely, hvorved den effektive skat bliver reduceret, i mange tilfælde ned under 10%. Berømt er Apples skattebetaling i EU på 0,05% af det overskud, de producerer i EU.


I praksis betyder en minimums selskabsskat, at når store selskaber flytter deres overskud til Luxembourg, Holland, Bermuda eller Irland, hvor de kan reducere eller helt undgå at betale skat, så vil Danmark og andre lande kunne opkræve den manglende skattebetaling op til de 21%.


Mens vi blandt organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og vores allierede verden over har argumenteret for en minimumsskat på mindst 25% - hvilket er tæt på det globale gennemsnit for selskabsskat – så foregår der forhandlinger i de rige landes klub OECD om en fælles minimums selskabsskat, hvor der tales om 10-15%. Disse forhandlinger har været gået i stå. De skulle have været afsluttet i slutningen af 2020, men klogt nok udskød man dem og afventede en ny præsident i USA. Og det har givet bonus.


Det er disse forhandlinger, som USA nu melder sig ind i, men på et langt mere progressivt grundlag, end der ellers har været fremført af Frankrig, Tyskland og andre toneangivende lande i OECD. Der er nu håb om, at der rent faktisk kommer en minimums skat for store selskaber, der kan bringe dem til at betale samme skat som deres konkurrenter blandt små og mellemstore selskaber. Og et håb om at det bliver mindst 21%, og gerne betydeligt højere.


En minimumsskat er et meget vigtig skridt, men det løser ikke det grundlæggende problem i den måde vi søger at beskatte multinationale selskaber. Det vil stadig være op til selskaberne at afgøre, hvor i verden de vil allokere deres overskud, fordi det særligt i en global og digital økonomi er muligt at flytte overskud et andet sted hen, end der hvor værdien er skabt. Derfor skal vi fortsat, oven på en minimumsskat, have udviklet et globalt samarbejde om en enhedsbeskatning, hvor multinationale selskabers globale overskud allokeres til beskatning i lande ud fra en formel, der angiver hvor overskuddet er skabt.


Internationalt samarbejde om skat kan genskabe national suverænitet

Når selskabsskatten systematisk er reduceret de sidste 40 år, og når organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, CEPOS og andre argumenterer for en yderligere reduktion, så er det altid med argumentet om at tiltrække investeringer og gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. Det har drevet et ræs mod bunden for selskabsskat, da andre lande jo har gjort det samme. Denne dødsspiral kan kun stoppes gennem samarbejde.

Internationalt samarbejde om skat er den eneste måde for lande at genoprette en form for suverænitet i skatteforhold. Når selskaber og handel er global, så kræver det et globalt skattesamarbejde.


Inden for EU er skat fortsat et nationalt anliggende, hvor der ikke kan foretages nogle skridt uden enstemmighed. Derfor ser vi gang på gang de europæiske skattely blokere for progressive reformer og samarbejde. Derfor er det naturligt at forandringen kommer fra USA, og at EU nu må følge trop og lukke munden på Luxembourg, Irland, Cypern og andre bagstræberiske lande, der har gjort det til en forrentningsmodel at stjæle skattebase fra andre lande.


Vi må forvente en stærk dansk støtte til en minimumsskat

Den danske regering har i sit forståelsespapir et opgør med grådighed og skattely. Det er nu det skal komme til udtryk gennem en stærk opbakning til en høj minimumsskat for selskaber, hvor Danmark kunne forhandle efter at få en minimumsskat på 25%.


Øgede selskabsskatter kan give et afgørende bidrag til finansieringen af den stærkt øgede statsgæld, der er opstået efter corona-krisen og de mange hjælpepakker, blandt andet til erhvervslivet. Derfor bør den danske regering følge USA’s og UK’s eksempel om at øge selskabsskatten for at finansiere krisepakkerne. Det er kun retfærdigt, da mange selskaber har meget store overskud i forlængelse af krisen, og fordi aktiemarkedet i Danmark aldrig har været stærkere og virksomheder og deres ejere ophober enorme formuer, mens resten af samfundet er ramt af økonomisk krise.


Er skattelyene æra slut?

Desværre nej. En minimumsskat for selskaber vil vanskeliggøre selskabers skattefiflerier. Men skattely vil fortsat tillade mere lyssky selskaber at etablere sig bag stråmænd og i skuffeselskaber.


Vi skal have taget et fundamentalt opgør med en accept af en hemmelighedskultur, hvor det opfattes som legitimt, at banker, finansverdenen og legitime selskaber handler med selskaber etableret i skattely, hvor man ikke kan se hvem de egentlige ejere er, hvor de ikke skal aflægge offentlige regnskaber, og hvor hemmeligholdelse af alle forhold accepteres som en naturlig forretningshemmelighed.


Ultrarige personer, narkogangstere, oligarker, korrupte finansfolk og politikere vil fortsat kunne bruge hemmeligheds kulturen i skattely til at gemme og hvidvaske deres formuer gennem skuffeselskaber og uoverskuelige kæder af ejerskabet i serier af skattely, hvor ejerskab og transaktioner forsvinder i edderkoppespindet af skuffeselskaber og skattely.


Her er det værd at bemærke, at en række delstater i USA fortsat fungerer som centrale steder for skattelyselskaber, hvor man på et par timer og for et par tusind dollar kan oprette stråmandsselskaber med skjulte ejere. Vi afventer at Biden administrationen også tager et opgør også med USA's rolle som skattely.


Skattely og skatteundvigelse komemr vi ikke til livs med et enkelt tiltag. Men det er opløftende at Biden administrationen rent faktisk viser sig mere progressiv end forventet og nu sætter en mere progressiv kurs på skatteområdet end EU. Det er endnu et eksempel på en brik i, hvad der kan blive et paradigmeskifte i økonomisk politik efter pandemien.

78 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle