Ejere af Lagkagehuset og Synoptik undgår skat fra skattely i Monaco

TV2 dokumenterer, at en række investorer i Lagkagehuset og Synoptik er bosiddende i Monaco og andre skattely, og dermed undgår skat, når der er udbytte fra deres investering. Det er skattetænkning, og en problemstilling for mange kapitalfonde i skattely.


I maj dokumenterede TV2, at syv selskaber, der havde fået skatte-finansieret corona-støtte fra staten for 261 millioner kroner, var ejet fra skattely. De er ejet af kapitalfonde i Jersey, Curacao og andre skattely. Det førte til en ophedet debat, hvor Lagkagehuset, Synoptik og andre selskaber følte sig uretmæssigt forfulgt. De betaler selskabsskat i Danmark af eventuelt overskud, og hævder, at placeringen af ejerskabet i skattely udelukkende handler om at undgå at betale skat flere gange. Såkaldt dobbeltbeskatning.


Lad mig kort forklare: Lagkagehuset er ejet af kapitalfonden Nordic Capital Fund VIII, der ligger i nul-skattelyet Jersey. Hvis en dansker bosat og skattepligtig i Danmark eller en dansk pensionsfond investerer i kapitalfonden og får udbytte eller fortjeneste ved salget af Lagkagehuset, så er de skattepligtige af gevinsten i Danmark. Det er helt rimeligt at de så ikke også betaler skat på Jersey. Af samme årsag har Danmark dobbeltbeskatningsoverenskomster med en række lande, for at undgå dobbeltbeskatning.


Men når nogle af ejerne investerer i kapitalfonden fra andre skattely uden skat på udbytter – fx Monaco – så bliver det til dobbelt-ikke-beskatning. Altså investoren betaler hverken skat af sin gevinst på Jersey eller i det skattely, han investerer fra, fx Monaco. Det kalder man aggressiv skatteplanlægning. De rige investorer undgår skat, men det er formentlig lovligt. Eventuelt udbytte eller gevinst ved salg fra Synoptik og Lagkagehuset vil delvist forblive ubeskattet.


Kan selskaber i skattely få corona-støtte?

Selvom regeringen havde besluttet, at selskaber baseret i skattely ikke skulle have corona-støtte, så havde den beslutning ingen effekt, fordi regeringen tolkede ’ejerskab baseret i skattely’, som det direkte ejerskab fra ét af de 12 lande på EU's liste over skattely. Det er en meningsløs definition, da langt de fleste selskabers direkte ejere i første led er i et europæisk land, mens de ultimative ejere, som tilfældet for Lagkagehuset og Synoptik, kan være i skattely i Monaco gennem en kæde af ejerskab, der går over Jersey, Curacao, Bermuda eller andre nul-skattelande, der ikke optræder på EU’s sortliste.


EU Kommissionen har da også en helt anden tolkning af EU’s skatteregler end den danske regering, og mener, at man godt kan udelukke selskaber fra corona-støtte hvis det er den ultimative ejer, der er i skattely. EU Kommissionen anbefaler, at man ikke giver statsstøtte til selskaber, hvor den endelige ejer er baseret i skattely som defineret af EU.


Det er dog fortsat EU’s meget begrænsede liste over kun 12 skattely, der er grundlaget. Det betyder, at Lagkagehuset og Synoptik, der har ejerskab gennem nul-skattelande, der ikke er på EU’s skattelyliste rent juridisk ikke umiddelbart kan friholdes fra corona-støtte.


Kan de danske skattemyndigheder beskatte udlodninger fra kapitalfonde i skattely?

Skatteadvokat Edurdo Vistisen påpeger overfor TV2 en anden vej for de danske skattemyndigheder. En række nylige sager ved EU-Domstolen har fastslået, at danske skattemyndigheder har ret til at se gennem fingre med mellemliggende selskaber og beskatte den egentlige ejer. Vistisen mener, at man i tilfældet med Lagkagehuset kan argumentere for, at Kapitalfonden på Jersey ikke er den retmæssige ejer, og at de egentlige ejere er investorerne i kapitalfonden. Derfor kan de danske skattemyndigheder opkræve skat af udlodninger fra kapitalfonden, hvis ikke ejerne betaler skat i Fx Monaco. Vistisen konkluderer:


”Hvis de danske myndigheder fokuserede på de ultimative investorer – for eksempel fodboldspilleren Martin Dahlin og bestyrelsesformanden Christian Jansson [begge med investeringer i Nordic Capital Fund på Jersey] – så ville de formentlig nå frem til, at alle de her mellemliggende konstruktioner bare er bluff, og i realiteten sidder der en ejer, som bør beskattes af de udlodninger, der er fra kapitalfonden.”


Denne tolkning vil være en dramatisk og vigtig ændring, der vil sikre, at de rige investorer, der investerer i Kapitalfonde placeret i skattely fra andre skattely, vil kunne beskattes af deres gevinster. Det forekommer kun rimeligt, da gevinsten for fx Lagkagehuset er skabt i Danmark, mens kapitalfonden i Jersey og andre skattely jo ikke skaber nogen værdi. Jeg håber og forventer, at de danske skattemyndigheder vil forfølge denne mulighed.


Danske pensionsselskaber i skattely

Danske pensionsselskaber og den statslige Investeringsfond for Udviklingslandene (IFU) investerer aktivt i kapitalfonde placeret i skattely som Jersey, Cayman Island mfl. De betaler skat i Danmark, når de hjemtager gevinster af investeringen. Men de er samtidig partnere i kapitalfonde og andre investeringskonstruktioner i skattely, som medinvestorer misbruger til ikke at betale skat. Fx som i tilfældet med Lagkagehuset.


Jeg mener derfor, at de har et medansvar. Både IFU og de fleste danske pensionsselskaber har udviklet skattepolitikker, hvor de tager afstand fra aggressiv skatteplanlægning og skattedrevne forretningsmodeller. Alligevel er de partnere i kapitalfonde i skattely, hvor andre medinvestorer investerer fra andre skattely, og dermed aldrig betaler skat. De arbejder tæt sammen med investorer, der bevæger sig i en lovmæssig gråzone og på uansvarlig vis undgår at betale skat nogen steder af deres udbytter. Jeg har påpeget dette mange gange overfor pensionsselskaberne og IFU, og opfordret dem til at søge at skabe løsninger, så de kan undgå at samarbejde med skatteundvigere Det har foreløbigt ikke ført til nogen resultater. Der er behov for at pensionsselskaberne løfter deres ansvar, men også for, at lovgivere i Danmark og EU skærper fokus på kapitalfondskonstruktioner i skattely.


Mere gennemsigtighed tak!

En stor udfordring med kapitalfonde som Lagkagehusets på Jersey er, at de ikke vil fortælle hvem der er investorer og hvor de investerer fra. Det betyder, at vi ikke véd, hvor stor en andel af investeringerne i kapitalfondene kommer fra andre skattely og aldrig bliver beskattet.


Det vil være et naturligt krav til kapitalfondskonstruktioner at de oplyser hvem deres investorer er. Danmark og EU kan formentlig gennemtvinge dette gennem lovgivning og gennemsigtighed. Selvom kapitalfondene juridisk er placeret i skattely uden for Danmark og EU, så kan der formentlig stilles krav om, at kapitalfonde, der ønsker at operere i EU og Danmark skal overholde basale krav om gennemsigtighed. Og det er uproblematisk, hvis investorerne har rent mel i posen.


Jeg håber meget at den danske regering vil løfte kravene til selskaber med ejerskab i skattely som EU Kommissionen opfordrer til, selvsagt når selskaberne beder om at få hjælp fra statskassen under en corona-krise, men også mere generelt, ikke mindst med krav om mere gennemsigtighed i ejerskabskredsen

120 visninger