Danske Bank og Nordea finansierer en kulsort fremtid


Først publiceret i Politiken, 11. juni, 2020


Af: Eigil Johannisson og Lars Koch


De to største banker i Danmark har for 40 mia. kr. i selskaber, der laver nye kulkraftværker.

Det kan ikke være rigtigt, at den børneopsparing, en mormor laver til sine børnebørn, kan ødelægge den verden, de vokser op i.


Vi skal ud af kul hurtigst muligt – ikke etablere nye kulkraftværker, der binder os til en kulsort fremtid, som de to største banker herhjemme desværre har store investeringer i.

Danske Bank og Nordea er blandt de banker i verden, som giver flest penge i lån til virksomheder, der laver nye kulkraftværker. De ligger på hhv. 16. og 17. plads i verden. Det viser rapporten ’Penge på en kulsort fremtid’, som Mellemfolkeligt Samvirke lancerede 3. juni.


Én af de virksomheder, som begge banker finansierer, er det tyske forsyningsselskab Uniper. Uniper er en sand fossil bombe. Allerede i dag udleder virksomheden mere CO2 end hele Finland.


Selvom Uniper har udtalt, at de vil skære ned på deres udledning, vil selskabet stadig åbne et nyt kulkraftværk i Tyskland til sommer. Selskabet vil holde kulkraftværket kørende indtil 2038, og det strider altså mod målsætningen om at udfase kul inden 2030, som er nødvendigt for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Men Danske Bank og Nordea har alligevel millioner i selskabet.


Derudover er Uniper involveret i en række nye gasprojekter, som har så lange tidsperspektiver, at de ikke stemmer overens med målsætningen om nuludledning i 2050. Eksempelvis vil selskabet åbne en terminal for at importere flydende fossil gas (såkaldt LNG) i Tyskland. Den vil tidligst starte op i 2023 og tager over 30 år at betale af.


Uniper har også et kulkraftværk i Holland, og da den hollandske regering sidste år annoncerede, at den ville udfase kul i 2030 i overensstemmelse med Paris-aftalen, truede Uniper med at lægge sag an. Truslen hænger stadig i luften. Selskabet mener nemlig, at deres kulkraftværk skal have lov til at køre til 2056.


Det viser, hvad vi risikerer, hver gang vi etablerer et nyt kulkraftværk eller et andet fossilt projekt: Virksomhederne, der tjener penge på dem, vil kæmpe med næb og klør – og millioner af dollars – for, at de benyttes i så lang tid som overhovedet muligt. Også når det strider mod Paris-aftalen.


Og så viser sagen med Uniper en anden ting: Der er problemer med etikken i Danske Bank og Nordea, hvis de poster millioner i et sådant selskab.


De to banker skriver i deres klimapolitikker, at de støtter op om Paris-aftalen, men Unipers fossile projekter er bestemt ikke forenelige med målsætningerne i klimaaftalen. Danske Bank investerer også i 23 andre virksomheder, der etablerer nye kulkraftværker, og det hænger heller ikke sammen med klimamålene.


Men det er muligt at lave om på. Verdens ottendestørste bank, den franske bank Crédit Agricole, har stoppet investeringer i virksomheder, der planlægger nye kulprojekter – ligesom en lang række andre europæiske investorer har gjort det.


Det er et godt eksempel at følge for alle finansielle virksomheder i Danmark. Og når en bank som Danske Bank er så stor, at dens balance svarer til 140 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt, så bliver det særligt vigtigt, at den lægger sine milliarder i den grønne omstilling i stedet for i en fossil fremtid.


Det er ikke godt nok, at bankerne har tilbud om grønne investeringer. Det er ugennemskueligt for os alle, hvor vores penge ender, og enhver krone, der ender i kul, er én for meget.


Når Danske Bank har 16 milliarder kroner i virksomheder, der laver nye kulkraftværker, så er der noget grundlæggende galt. Og banken har stort set ingen politik for olie og gas.

Vi skal have stoppet finansieringen af de selskaber, der laver nye fossile projekter, og som systematisk undergraver de klimamål, som bankerne selv vedkender sig. Bankerne bør lave nye klimapolitikker, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen om en 1,5 graders temperaturstigning. Naturligvis. Men regeringen og finanssektoren som helhed bør også forholde sig til problemet.


I marts fremlagde regeringens klimapartnerskab med finanssektoren en såkaldt køreplan. Men den overser desværre den store udfordring, sektoren har med at stoppe finansieringen af fossile brændsler.


I maj offentliggjorde regeringen planer om to nye energiøer, der skal levere 4 GW-havvind. Det er godt. Men de 24 kulselskaber, som Danske Bank investerer i, planlægger nye kulkraftværker på 50 GW. Når regeringen udarbejder klimaplaner i disse dage, så bør den huske, at hvis finansielle virksomheder fortsat støtter virksomheder, der laver kulkraftværker ude i verden, så undergraver det alle de svære og nødvendige tiltag, vi laver herhjemme.

Almindelige bankkunder bør ikke risikere at finansiere ødelæggelsen af den verden, deres børn vokser op i. Det må vi sammen sætte en stopper for.

32 visninger