Danmark kan vise vejen ud af klima - og ulighedskrisen

Opdateret: apr. 20

Udgivet på ms.dk 20. januar i forbindelse med World Economic Forum i Davos


”Folk er i et oprør mod de økonomiske 'eliter', som de mener har forrådt dem, og vores bestræbelser på at holde den globale opvarmning begrænset til 1,5 grader har en faretruende kort deadline”


Med denne opsang fra professor Klaus Schwab, grundlægger og udøvende formand for World Economic Forum, lander verdenseliten i denne uge i deres privatjets til deres årlige topmøde i den schweiziske bjergby Davos. Og står det til værten, skal de omkring 3000 deltagere finde svar på den stigende ulighed og de fremadskridende klimaforandringer. Problemet er, at det er den samme rige elite, der mødes i Davos, der har skabt den kombinerede klima- og ulighedskrise. Og svaret befinder sig på kistebunden hos denne verdens rigeste mennesker. Den samlede formue i hænderne på klodens 500 rigeste voksede alene i 2019 med 25 procent, skrev det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg hen over nytåret. Det svarer til en stigning i deres formuer på bare et år på 1.200 milliarder dollar eller omtrent 8.100 milliarder danske kroner. I Danmark går det også godt for de rigeste. De 50 rigeste danske familiers formuer steg sidste år med 100 milliarder kroner til 650 milliarder kroner, viser Berlingskes årlige liste over de rigeste danskere. Samtidig er uligheden i indkomst i Danmark steget systematisk de sidste 25 år. Danmarks 7.-rigeste person Martin Møller Nielsens formue steg med 7,4 milliarder i 2019 til samlet 20,4 milliarder kroner. Han er grundlægger af Nordic Aviation Capital, der er blandt verdens største udlejere af fly, hvilket betyder, at hans selskab har et meget stort co2-aftryk. Stigningen i Møller Nielsens formue på ét år er mere end de fem milliarder kroner, som Danmark har lovet at bidrage til udviklingslandenes klimaomstilling. Værdien i selskaberne er ekstremt ulige fordelt. Mens arbejderne i tøjindustrien i Bangladesh og Cambodia får en sulteløn, så skaber de mangemilliardærer, fx i tekstilindustrien. Anders Holch Povlsen, der står bag Bestsellerkoncernen, øgede sin formue med 5 milliarder kroner i 2019 til i alt 56 milliarder. Holch Povlsens formuefremgang svarer til den samlede årsløn for 650 millioner syersker i Bangladesh. Det skal kunne betale sig at arbejde, hedder det. Men de rigestes formuer kommer ikke nødvendigvis af hårdt arbejde, men særligt fra arbejdsfri indtægter fra den formue, de ofte har arvet. Stigning i værdien af ejendom, aktier og investeringer. Samtidig knokler syerskerne i Bangladesh, men får kun en meget lille del af den værdi, de er med til at skabe. Skat på de største indkomster og formuer er en afgørende mekanisme for at fordele ressourcerne mere retfærdigt. Men de største formuer og indkomster er underbeskattet. I takt med at globaliseringen de sidste 40 år har skabt stadig større formuer for de ultrarige har man både globalt og i Danmark sænket skatten på de rigeste på mindst tre måder. 1) Selskabsskatten i de rige lande, herunder Danmark, er halveret over de sidste 40 år i et ræs mod bunden. 2) Skatten på den sidst tjente krone – topskatten – er globalt faldet fra niveauer omkring 60-95 procent til omkring 40 procent. Omkring og efter 2. verdenskrig var det ikke unormalt, at de højeste indkomster blev beskattet med over 90 procent af den sidst tjente krone. 3) Skat på arv er globalt halveret over de sidste 50 år, så de ultrarige bedre kan videregive deres formuer til deres arvinger. Arvingerne har ikke gjort noget for at få den formue i dåbsgave. De har bare vundet i det globale lotteri, hvor cirka 50 procent af ens livsindkomst afgøres af, hvilket land du er født i og cirka 20 procent afgøres af, hvilken familie du er født ind i. Det har ikke meget med flid, dygtighed og risikovillighed at gøre. For at rette lidt op på den enorme ulighed i formuer kan vi passende indføre en skat på formuer. En skat på en procent af de 50 rigeste familier i Danmark vil alene kunne rejse omkring 6 milliarder kroner årligt. I Danmark kan vi starte med, inspireret af Norge, en beskeden formueskat på en procent procent på formuer over 15 mio. kr. Det vil være cirka en procent af befolkningen, der vil skulle bidrage med en marginal del af deres meget store formuer. Dertil foreslår vi yderligere stigning i beskatning formuer over 200 millioner og en milliard. Det svarer nogenlunde til hvad demokrater i USA og Labour i England foreslår. Når den globale elite forlader Davos i år skal vi ikke forvente, at de har konkrete forslag til at lave om på den model, som de selv har bygget deres succes på. Men det forhindrer ikke Danmark i at gå foran i at finde finansiering til at løse klima- og ulighedskrisen fra de enorme formuer, som de ultrarige ophober i disse år.

4 visninger