Danmark bryder løfter om støtte til skatteopkrævning

Baseret på notat udarbejdet i samarbejde mellem Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke


Danmark lovede i 2015 at fordoble dansk bistand til skatteopkrævning. Siden er bistand til skat faldet frem til 2019. Danmark kan stadig nå at rette op på dette løftebrud, men det kræver en helt anden prioritering fra Udviklingsminister Rasmus Prehn. Støtte til udviklingslandenes skatteopkrævning er afgørende for at hjælpe dem ud af den økonomiske krise og på sigt selv kunne finansiere udvikling. Skat er også afgørende for at bekæmpe ulighed i landene – men det kræver en bedre kvalitet i dansk bistand til skat.


Den dramatiske økonomiske krise, der har fulgt Covid-19 i mange udviklingslande underminerer landenes skatteindtægter præcist på det tidspunkt, hvor der er størst behov for offentlige investeringer i sundhed, økonomien og sociale sikkerhedsnet. Der har aldrig været større behov for at skaffe midler til sundhed, uddannelse, vand og sociale sikkerhedsnet. Derfor har vigtigheden af at hjælpe landene med at opkræve skatter aldrig været større.


Danmark bryder løfte om udviklingsbistand til skatteområdet

I 2015 tilsluttede Danmark sig det såkaldte Addis Tax Initiative (ATI) sammen med yderligere 19 donorer og 24 partnerlande. En central forpligtelse i initiativet er, at Danmark og de øvrige donorer lovede at fordoble bistanden (basisår 2015) til teknisk samarbejde på skatteområdet (skattemobilisering) i perioden 2015-20.


Danmark er desværre i praksis meget langt fra at leve op til det centrale løfte. Figur 1 viser, at Danmark endnu ikke har opnået sit mål. Faktisk har dansk udviklingsbistand i perioden 2016-19 aldrig oversteget niveauet fra 2015 til trods for, at de år ifølge Danmarks ATI-forpligtelser skulle have været startskuddet til en kraftig udvidelse af dansk udviklingsbistand til skat. Skal Danmark nå at indfri løftet til de fattigste lande, som afgivet under ATI, så skal dansk udviklingsbistand til skat forøges til ca. 98 mio. kr. i 2020.


Figur 1: Danmarks udviklingsbistand til skat 2015-19 og forpligtelse for 2020 (mio. kr.)

Note: Tallene for 2015-18 er baseret på den danske regerings indberetninger til OECD/DAC. Tallet for 2019 er baseret på oplysninger modtaget fra Udenrigsministeriet. Forpligtelsen om at fordoble støtten er udregnet med 2015 som basisår. Den orange søjle for 2020 viser Danmarks forpligtelse og er ikke udtryk for Danmarks faktiske bidrag for 2020.

Faldet i støtte til skatteopkrævning er større end rapporteret

Tallene fra ovenstående figur 1 er beløb indberettet til OECD DAC. Disse tal ikke nødvendigvis udtryk for den samlede danske bistand til skat. Det skyldes bl.a., at en del projekter, der har skat som et af flere elementer, ikke nødvendigvis indrapporteres til OECD DAC som et skatteprojekt.


For at tage højde for denne mangel i de indrapporterede tal, fremgår i figur 2 en mere komplet kortlægning af den danske udviklingsbistand til skat, som kortlægger alle poster, der har et skatteelement. Figur 2 viser en endnu klarere negativ tendens end tallene, som er indrapporteret til OECD DAC, nemlig et fald i dansk udviklingsbistand til skatteaktiviteter i perioden 2015-19 på ca.64%. Det skyldes primært, at Danmark i perioden 2013-18 havde en række større projekter med støtte til skat og god regeringsførelse i partnerlande. Siden har Danmark stoppet denne type bilaterale projekter.


Uanset hvordan det opgøres, virker dansk udviklingsbistand til skatteområdet altså til at være gået i den modsatte retning af, hvad Danmark har forpligtet sig på under ATI.

Blandt de nordiske donorer halter Danmark også bagud

Både Sverige og Norge yder langt mere bistand til skat (hhv. næsten 2 og 5 gange så meget som Danmark), og har i perioden 2015-18 formået at forøge deres bistand til skatteområdet betragteligt.


Norge har som første nordiske land nået deres ATI-mål om en fordobling allerede i 2019. Kun Finland er gået mere markant i den forkerte retning end Danmark. Det skal dog bemærkes, at Finland netop har vedtaget en ny handlingsplan for udviklingssamarbejdet på skatteområdet, som bl.a. indeholder en plan for, hvordan Finland kan nå deres ATI-forpligtelse i 2022.


Danmark har endnu ikke en strategi for, hvad der skal ske, hvis ikke ATI-forpligtelsen nås i 2020.


Tabel 1: Udviklingen i bistanden til skattemobilisering fra de nordiske lande (mio. $)

Dansk udviklingsbistand til skat er ikke fokuseret nok på ulighedsbekæmpelse

Skat skal omfordele fra de mest velhavende til de med mest behov. Det kaldes progressive skatter, der mindsker uligheden. Dansk bistand til skattepolitik har ikke nok fokus på samtidig at bekæmpe ulighed, på trods af, at det er målsætningen for Danmarks udviklingspolitiske strategi Verden i 2030


I perioden 2015-19 er der sket et stort strategisk skifte i dansk udviklingsbistand til skatteområdet. Fra at støtten bestod af flere bilaterale aktiviteter samt støtte til civilsamfundsorganisationer, så er støtten i stigende grad kanaliseret igennem Verdensbankens ’Globale Tax Program’ og IMF’s ’Revenue Mobilization Trust Fund’.


Skiftet til IMF og Verdensbanken er bekymrende, da begge er kendte for at fremme ulighedsskabende skattereformer i udviklingslandene. En stribe rapporter og studier, herunder bl.a. IMF’s egen evaluering af deres rådgivning og betingelser på skat, viser således, at både IMF og Verdensbanken har været med til at fremme ulighedsskabende skattesystemer i årevis. Særligt bekymrende er det at også kønsuligheden tilsyneladende øges af Verdensbankens og IMFs skattereformer.


Danmark gør ikke nok for at bekæmpe skattely og for globale reformer til støtte for udviklingslandenes skat

Hvert eneste år mister udviklingslandene mindst $100 milliarder til selskabers skattetricks og brug af skattely. Samtidig har vi gentagne gange set tegn på, at de rige landes finanssystem og skattelylande bruges til skatteunddragelse og hvidvask, senest med de såkaldte #FinCENFiles.


Derfor er det også positivt, at den udviklingspolitiske strategi Verden 2030 slår fast, at Danmark vil kæmpe for løsninger på internationale udfordringer som ”skattely og illegale kapitalstrømme, international økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering samt korruptionsbekæmpelse”.


Mens Danmark i EU-sammenhænge har forsøgt at fremme åbenhed om multinationale selskabers regnskaber og en stærkere EU sortliste over skattely, kan indsatsen blive langt mere aktiv og synlig.


I OECD, hvor der netop nu forhandles om nye regler for beskatning af multinationale selskaber, er der ikke meget tegn på, at Danmark har prioriteret at løfte udviklingslandenes interesser i forhandlingerne.

Dansk udviklingsbistand til skat bør være med til at styrke samfundskontrakten

Grunden til, at udviklingslande generelt rejser en langt lavere andel af BNP i skatter end rigere lande, er ikke kun et spørgsmål om manglende kapacitet. Det handler i høj grad også om, at der eksisterer politiske barrierer til øget beskatning af samfundets rigeste, samt en udbredt mistillid fra borgerne ift. deres regerings villighed til at investere deres skattebetalinger i udvikling. Skal denne situation ændres, er teknisk støtte til skattemyndigheder ikke nok. Der må også støtte til at styrke samfundskontrakten mellem borgere og stat.


Donorer kan hjælpe ved at støtte indsatser til at sikre åbenhed og dialog om skattepolitik og offentlige budgetter mellem borgere og myndigheder. Eksempelvis støtter Norge kapacitetsopbygning af journalister i Marokko, Tanzania, Irak og Uganda på emner såsom statens håndtering af skatteindtægter fra minesektoren, samt hvordan illegal kapitalflugt stoppes og beskattes.


Desværre er Verdensbanken og IMF’s støtte til skat i udviklingslandene ikke særligt velegnet til at styrke båndet mellem borgere og stat, da det primære element i begge institutioners tilgang til ressourcemobiliseringen er teknisk assistance til myndighederne.


Skal Danmark være med til at styrke den sociale kontrakt med sin støtte til skatteområdet, er der brug for andre partnerskaber og tilgange, bl.a. til at styrke det lokale civilsamfunds rolle og stemme i debatten om skattepolitik og offentlige budgetter i udviklingslandene.

Konklusion og anbefalinger

Den danske udviklingspolitiske strategi Verden 2030 og Danmarks tilslutning til Addis Tax Initiative (ATI) kræver en aktiv og ambitiøs udviklingspolitisk indsats på skatteområdet.


Desværre halter Danmarks indsats bag ved forpligtelserne. Dette notat har fremhævet fire områder, hvor der er plads til forbedringer, nemlig:


1. At Danmark kraftigt forøger udviklingsbistanden til at støtte udviklingslandenes skattesystemer. Konkret bør Danmark:

  • Afsætte mindst 98 mio. kr. af udviklingsbistanden i 2020 til at støtte udviklingslandes skattesystemer.

  • Presse på for at andre donorer i større omfang prioriterer udviklingsbistand til skat. En ny fase af Addis Tax Initiative forventes lanceret mod slutningen af 2020.

2. At dansk udviklingsbistand til skat ikke må øge hverken den økonomiske eller kønsmæssige ulighed.

  • Omprioritere sin støtte væk fra IMF og Verdensbanken og over til organisationer, der kæmper for retfærdig skat og inddrager udviklingslandenes interesse. Oplagte kandidater til dansk støtte er FN’s skattekomite eller udviklingslandes netværk af skatteadministrationer såsom det afrikanske ATAF eller Latinamerikanske CIAT

3. Øge den andel af den danske udviklingsbistand til ressourcemobilisering, som bruges til at styrke såkaldte ’accountability aktører’ og dialog mellem regering og samfund om skat.

  • Relevante ’accountability aktører’ kan eksempelvis være journalister, parlament, NGO’er og andre, der kan holde regeringer til ansvar.

4. At Danmark styrker indsatsen for internationale regler og national lovgivning, som støtter udviklingslandenes ressourcemobilisering.

  • Skattely og selskabers skattetricks underminerer udviklingslandes skattebase, og international hvidvask muliggør storstilet korruption i udviklingslande.

106 visninger