Coronastøtte til skattely

261 mio gode danske skattekroner, som lønmodtagere og andre selskaber har betalt til statskassen, er foreløbig udbetalt i corona støtte til selskaber, der er baseret i skattely. Det illustrerer flere forhold: Regeringen har sovet i timen da de designede hjælpepakkerne og sendte et signal om, at skattefiflere ikke skulle have hjælp. Men coronakrisen kan også blive anledning til det endelige opgør med skattefiflere.


Mens alle andre udviser samfundssind i disse svære corona-tider, er det ganske enkelt udtryk for dårlig moral, at man først snyder fællesskabet for derefter at bede staten om hjælp.


Hykleriet er uudholdeligt, når selskaber først opsætter komplicerede og kunstige selskabskonstruktioner, hvor ejerskabet ender i skattely, og dernæst søger støtte fra den statskasse, som de gør alt for at undgå at bidrage til. Og sidst, for at understrege kynismen, går flere af selskaberne som Sportsmaster og Babysam ud med avisannoncer, hvor de kritiserer de skatteyder finansierede hjælpepakker.


Ved vi at Gate Gourmet, Georg Jensen og de andre selskaber med ejerskab i skattely fifler med skatten? Nej, for vi kan ikke få indsigt i deres regnskaber land for land. Men vi ved at de ikke har betalt skat i årene 2014-18. Vi ved, at Danmark taber omkring 6,9 mia. kroner i selskabsskat fra selskabers skattefiflerier. Vi ved, at multinationale selskaber globalt flytter mange hundrede milliarder i skattely gennem præcist denne type selskabskonstruktioner.


LÆS: Skattely presset af corna-krisen


Information afslørede, at Gate Gourmet, der har fået 42 mio kroner i lønkompensation, er ultimativt ejet af et selskab i Cayman Island, men gennem en kæde af selskaber, der starter i EU-landet Luxembourg, går videre til Singapore og ender i flere selskaber i Singapore og Cayman Island. Det er præcist denne type selskabsstrukturer multinationale selskaber bruger til at flytte overskuddet i skattely og undgå skat i særligt EU-landene.


Forskning fra blandt andet danske økonomer viser, at multinationale selskaber registrerer mindre overskud i rige lande med normal selskabsskat end deres konkurrenter blandt nationale firmaer, mens de registrerer kæmpe overskud i skattely. Det er altså ikke bare statskasserne i Danmark og andre land, der mister indtægter til at finansiere skoler, sundhed og hjælpepakker. Det er også unfair konkurrence over for de nationale selskaber, der ikke på samme måde kan fifle med skatten.


Alle Folketingets partier vedtog den 18. april en udvidelse og forlængelse af hjælpepakkerne til erhvervslivet. Banebrydende, og til inspiration ud over Europa, indeholdt pakken et krav om, at selskaber ”baseret i skattely” ikke kan få støtte. Det er et helt naturligt krav at man skal bidrage til statskassen for at få støtte. Men desværre har Erhvervsministeriet indført et gigantisk hul i den politiske aftale, der gør tiltaget virkningsløst.


Først og fremmest tager tiltaget udgangspunkt i EU's latterlige korte liste over skattely med kun 12 lande, hvor det eneste vigtige skattely er Cayman Islands, selvom langt størstedelen af det danske tab til skattely går gennem europæiske skattely som Luxembourg, Holland og Irland, og derfra videre til oversøiske skattely i Caribien, Singapore eller andre småstater. Præcist som fx Gate Gourmet. De europæiske skattely er af politiske årsager ikke på EU's sortliste over skattely.


Dernæst defineres ”baseret i skattely” i bekendtgørelsen som det første selskab i ejerkæden, også selvom selskabet er kontrolleret hele vejen fra fx Cayman, som det er tilfældet for Gate Gourmet. Det er en meningsløs tolkning. Hvis et selskab vil fifle med skatten kan man ikke have et dansk selskab direkte ejet fra fx Cayman Islands. Så vil der blive opkrævet skat på udbytter. Men når selskaberne i stedet opsætter en struktur med fx Luxembourg som mellemled kan udbytter videreføres til Cayman Islands uden at der betales udbytteskat.

Så selvom selskaber som Gate Gourmet og Georg Jensen ultimativt er ejet fra Cayman Island, der er på EU's sortliste, så kan de stadig modtage corona-støtte finansieret af danske skatteydere, herunder skat betalt af deres konkurrenter i Danmark.


Det er en rigtig politisk hensigt at undtage selskaber i skattely fra corona-støtte, men udformningen er simpelthen så ringe, at det i praksis ikke får nogen betydning. Derfor bør det først og fremmest gøres klart, at alle selskaber, der har den ultimative ejer i skattely skal undtages fra hjælpepakkerne. Og det bør gælde alle hjælpepakkerne.


Men Danmark bør også udvide listen over skattely. Andre EU-lande har deres egne nationale sortlister af skattely. Bedst af alt kan Danmark kræve, at selskaber, der vil have støtte, skal oplyse deres selskabsstruktur og regnskaber for alle lande i koncernen, så man kan se hvor overskuddet ender


Den økonomiske krise vi står foran skal vi bruge til at tage et endeligt opgør med skattefiflerierne. Et første vigtigt skridt er et opgør med hemmelighedskræmmeriet og kræve at multinationale selskaber offentliggør deres regnskaber land for land, inklusiv deres virksomhedskonstruktion. Vi skal også indføre hårde sanktioner mod skattely, der tilbyder hemmelighed og 0-skat og ikke har offentlige registre over selskaber i landet, hvo rman kan se hvem der er de virkelige ejere.


Et vigtigt tiltag, der diskuteres i OECD i disse måneder, er en bund under selskabsskatten, der naturligt kan ligge på 25 procent skat, hvilket er gennemsnittet på tværs af OECD-landene.


Men alt dette er mest lappeløsninger på en måde at beskatte globale selskaber på, der er 100 år gammel og ikke er tidssvarende i den globale økonomi. Vi søger at finde overskuddet til beskatning i det enkelte søsterselskaber, men bliver hele tiden narret, fordi globale selskaber kan flytte overskuddet. Derfor er den eneste langsigtede løsning at overgå til beskatte koncerner som én enhed, hvor den globale profit fordeles til beskatning i landene efter en formel. Det er sådan skattebasen fordeles mellem de amerikanske delstater og EU Kommissionen har fremlagt et forslag til, hvordan dette kan gennemføres i EU.


LÆS: Pensionsselskaber kræver gennemsigtighed i selskabers skatteforhold


Hvis vi gennemførte enhedsbeskatning, så ville Gate Gourmet og andre selskaber på Cayman få en marginal lille del af koncernens globale overskud til beskatning på Cayman, mens Danmark ville få en del af overskuddet til beskatning i Danmark ud fra størrelsen af salget, antal medarbejdere og fysiske værdier i selskabet.


Danmark og andre stater har pumpet tusinder af milliarder ud for at holde hånden under erhvervsliv og medarbejdere de sidste måneder. Når denne krise skal finansieres er det helt uacceptabelt, at de største globale spillere løber fra regningen. Vi skal bruge anledningen til et endeligt opgør med skattely og skattefiflere.

131 visninger