Banker sætter penge på en kulsort fremtid

AF: Eigil Johannisson & Lars Koch


Den 4. juni udgav Mellemfolkeligt Samvirke rapporten PENGE I EN KULSORT FREMTID, der viser, at Danske Bank og Nordea tilsammen har 40 mia. kr. investeret i og lånt til selskaber, der udvider deres kulkapacitet. Det er helt sort. Nedenfor kan du se uddrag af rapporten.


Rapporten blev dækket i Jyllandsposten, hvor Nordea og Danske Bank anerkender kritikken og siger,a t de vi lgøre det bedre, men også forsvarer at investere i selskaber, der udvider deres kulproduktion, fordi de mener, at de kan have en aktiv dialog med selskabernee om at gøre det bedre


SKRIV UNDER: Stop Oliesvineriet - få vores pensionspenge ud af den fossile fortid


DANSKE BANK OG NORDEA HAR 40 MILLIARDER KRONER I SELSKABER, DER LAVER NYE KULKRAFTVÆRKER

Bankkunders penge ender i kulselskaber og binder os til en fossil fremtid


Forbruget af kul i Danmark er faldet gennem årtier, men Danske Bank og Nordea finansierer stadig i dag virksomheder, der laver nye kulkraftværker ude i verden. Det finder sted på trods af, at kulbaseret energiproduktion skal reduceres med 61-78% inden 2030 ifølge FN’s klimapanel, hvis 1,5-graders målsætningen skal kunne nås.


Kulkraftværker har en levetid på mere end 30 år og ethvert nyt kraftværk vil derfor underminere Parisaftalen. Ikke desto mindre er der mange nye kulkraftværker på vej. Hvis de planlagte kulkraftværker i verden etableres, vil det betyde en stigning af energi fra kul på 28%.


Alligevel har de to største banker i Danmark milliarder i forsyningsvirksomheder, som Uniper, Sumitomo og Fortum, der etablerer nye kulkraftværker samt olie og gas aktiviteter med så lange perspektiver, at de også er i strid med målsætningen om nuludledning i 2050. Det hænger ikke sammen med Danske Bank og Nordeas’ egne udsagn. Nordea anerkender Parisaftalen og dens målsætninger, og Danske Bank har afgivet et såkaldt ”Paris Pledge for Action”, hvor banken har forpligtet sig på at gøre sit for at leve op til Parisaftalens mål.


Danske Bank og Nordea investerer alligevel i selskaber, som systematisk undergraver de klimamål, som de selv vedkender sig.


EN ANDEN VEJ ER MULIG

Der er brug for, at Danske Bank og Nordea strammer deres regler for investeringer i fossile brændsler. Bankernes regler er da også meget begrænsede. Nordea har en regel for, hvor meget en virksomheds indkomst må komme fra kulminer, mens Danske Bank trods alt også sætter grænser for energi- og varmeproduktion fra kul. Men begge politikker er mangelfulde: Der er en lang række aktiviteter i kulsektoren, som de ikke tæller med, og der er ingen regler for virksomheder, der laver nye fossile projekter som kulkraftværker. Derudover har bankerne ingen regler for konventionel olie- og gasproduktion.


Det skal der laves om på. Og det kan dog sagtens lade sig gøre. F.eks. har verdens 8. største bank, den franske bank Crédit Agricole, stoppet finansielle ydelser til virksomheder, der planlægger nye kulprojekter.


Europæiske investorer, der råder over mere end 7.000 milliarder dollars i aktiver, har allerede lavet politikker, der stopper investeringer i virksomheder, der udvikler kulkraft. Banker i Danmark bør følge disse eksempler.


Men vi kan ikke bare vente på bankerne. Den danske regering må også finde løsninger på problemet. Ellers risikerer vi, at bankernes investeringer ude i verden undergraver alle de svære og nødvendige klimatiltag, vi laver herhjemme.


Det skal være slut med at sætte penge på en kulsort fremtid. Fremtiden skal være grøn.


LÆS: Hele rapporten her - kun 10 sider: Penge i en kulsort fremtid

8 visninger