Banker og pensionsselskabers klimamål er varm luft

Opdateret: jan. 25

Frem mod det globale Klimatopmøde i november i Glasgow er mange store banker og pensionsselskaber begyndt at melde ud, at de er ’klimaneutrale’ eller har et ’net-zero CO2’ mål for CO2-udledning i 2050. I praksis er det grønvaskning, hvis det bliver undskyldning for fortsat at investere i kul, olie og gas mens de betaler fattige lande, for at løse de problemer, vi har skabt.


Fossile brændstoffer i form af olie kul og gas er den primære drivkraft bag klimaforandringerne. Samtidig med at selskaber og investorer sætter på papiret ambitiøse mål om ’klimaneutral’ og ’net-zero CO2’, så fortsætter stigningen i produktion og brug af fossile brændstoffer.


Ifølge den seneste Production Gap Report fra FNs Miljøprogram kræver det en reduktion i produktionen af fossile brændstoffer på 6% årligt frem mod 2030, hvis vi skal gøre os håb om at nå 1,5 gradsmålet for klodens temperatur. Men verdens lande planlægger en stigning i produktionen på 2% om året. Det vil i 2030 føre til en produktion og forbrug af fossile brændstoffer, der er dobbelt så stor som vejen mod Parisaftalens 1,5 grad tillader.


Store danske banker som Nordea og Danske Bank, eller PensionsDanmark og PFA sætter ’net-zero’ mål for 2050. Men alligevel har de tilsammen langt mere end 100 milliarder kroner i kul, olie og gas. De pæne ord om 'net-zero' og 'klimaneutral' i 2050 forhinder dem ikke i fortsat at finansiere udviklingen af den fossile sektor. Dine penge i banken og pensionsselskabet medvirker fortsat til at finansiere ekspansion af den fossile industri.


Klimakompensation kan blive greenwashing

Net-zero eller klimaneutral kan nemlig ifølge investorer opnås gennem at kompensere for den udledning, man er med til at finansiere fra fossile brændstoffer, gennem samtidig at finansiere løsninger, der trækker CO2 ud af atmosfæren. Det er fx skovrejsning eller nye teknologier, der kan trække CO2 ud af atmosfæren.


Det er stærkt problematisk når det bliver en undskyldning for ikke at droppe kul, olie og gas.

De nye teknologier er ikke på plads, bliver ekstremt dyre og det er usikkert om de nogensinde kommer til at fungere i stor skala. Frem mod 2030 er der helt sikkert intet nævneværdig bidrag til at bremse stigningen i CO2-udledningerne fra disse teknologier.


Dermed bliver troen på de nye teknologier til en hængekøje, hvor håbet om at der kommer en løsning engang i fremtiden tillader ’business as usual’ med fortsat investering i fossile brændstoffer og en retorik om ’klimaneutral’ i 2050. Imens stiger CO2 i atmosfæren og dermed temperaturerne i retning mod mere end 3 grader.


Vi kan ikke vente og se om der kommer en god løsning efter 2030. Vi er nødt til at reducere udledningerne de næste ti år, hvis vi ikke skal låse os fast på en kurs mod mere end 3 graders temperaturstigning.


Få de fattige til at løse vores problem

Skovrejsning og skovbevarelse er kendte løsninger, der virker. Træer binder CO2. Mange investorer og selskaber satser på at bidrage til at rejse ny skov i udviklingslandene i stedet for at reducere sin egen udledning. Men det kan og må ikke blive en undskyldning for at fortsætte vores uholdbare produktion og forbrug af fossile brændstoffer.


Når Shell sælger klimaneutral benzin går det helt galt. Forbrugerne bibringes en forståelse af, at benzinen ikke skader klimaet, fordi Shell kompenserer CO2-udledningen ved at bevare noget skov i Peru og Indonesien. Det er stærkt tvivlsomt om fx Shells skov i Peru ikke ville være bevaret alligevel, og der er ingen garanti for, at der ikke futtes mere regnskov af i Amazonas alligevel. Skoven i Peru udgør derudover et vigtigt element i Perus forsøg på at bidrage til at begrænse klimaforandringerne. Denne løsning kan Shell ikke købe af Peru.


Fossile brændstoffer er CO2 ophobet gennem millioner af år, der er blevet sluppet ud i atmosfæren i løbet af særligt de sidste 70 år. Modsat, så er CO2 i træer i en kort cyklus, hvor CO2 udledes ved afbrænding eller forrådnelse. Skove kan brændes ned. Derfor er det en usikker måde at ’lagre’ CO2 på ift CO2 lagret i kul, olie og gas gennem millioner af år. Skovrejsning kan ikke løse problemet.


Dertil har mange skovrejsningsprojekter en kolonialistisk form. Det er entydigt de rige lande, der har skabt klimakrisen Afrika og Sydamerika står hver for 3% af den historiske udledning af CO2 siden 1750. Når danske investorer eller selskaber som Shell vil være ’klimaneutrale’ ved at bevare eller rejse skov i udviklingslandene er det grundlæggende at bede de fattige lande uden skyld i klimakrisen om at løse det problem, som vi har skabt. Det skaber en falsk illusion om, at vi kan fortsætte vores forbrug af olie, kul og gas, hvis vi får andre lande til at kompensere vores klimaaftryk gennem at de rejser skov.


Derfor skal danske banker og pensionsselskaber gå foran og stoppe med at investere i fossile brændstoffer. Ikke først i 2050, men nu og frem mod 2030. Det er ikke en løsning på vores problem at finansiere skovrejsning i andre lande for at vi kan fortsætte med at udlede CO2 fra fossile brændstoffer.


Danske pensionsselskaber og banker skal tage vores sparepenge helt ud af kul, olie og gas. Klimaet har ikke råd til at vi forsætter CO2-udledningen i vores del af verden med luftige løfter om at være klimaneutrale i 2050 baseret på at vi får fattige lande til at løse vores problemer.

52 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle