Arne’s pension finansieret af skat på aktier

Der er en poetisk retfærdighed i at finansiere fysisk nedslidte arbejderes pension med en skat på de arbejdsfri indkomster fra aktier for de rigeste. Og det har et langt større potentiale, end regeringens nuværende forslag at beskatte arbejdsfri indkomster.


Regeringens forslag til finansiering af ret til tidlig pension for arbejdere med fysisk krævende job og mange år på arbejdsmarkedet er delvist finansieres af en øget skat på finanssektoren. Det finder jeg kun rimeligt, da denne sektor skaber stort overskud og forgylder deres aktionærer, mens den samme finanssektors uansvarlighed var den primære årsag til finanskrisen. Siden har hvidvask, skattely og udbytteskatteskandaler været deres væsentligste ’bidrag’ til det samfund, der reddede dem fra et krak efter finanskrisen.


Finanssektoren hærskare af lobbyister (80+ ansatte i Finans Danmark) har sikret, at dét er det væsentligste diskussionspunkt i forbindelse med pensionsreformen.


En anden og meget perspektivrig finansieringskilde foreslået af regeringen er at øge skatten på aktieindkomster fra 42 til 45 procent. Det er en skat direkte målrettet mod de arbejdsfrie indtægter for de mest velhavende med de største indkomster. Det reet lidt op på den ubalance i skattesystemet, at vi beskatter de arbejdsfrie indkomster fra de velståendes formuer lavere end arbejdsindkomst.


Corona-støtten har fået aktiemarkederne til at bugne

Corona-pandemien har skabt en verdensomspændende økonomisk krise af hidtil uset dimensioner. Men krisen rammer primært dé, der bliver arbejdsløse, små- og mellemstore virksomheder og selvstændige, særligt inden for service- og oplevelsesindustrien


De 25 mest handlede aktier på den danske børs – C25-indekset – har de sidste uger slået alle tiders rekorder. Den samme tendens ser vi på aktiemarkederne verden over. Nye rekorder for aktiemarkederne for de store selskaber og deres rige investorer.


Verdens regeringer har sprøjtet mere end $10.000 milliarder dollars ud i økonomien. Det understøtter aktiemarkedet på trods af at mange af selskaberne oplever faldende efterspørgsel. Skatteyderpenge og offentlig gæld holder aktionærerne skadefrie. Hjælpepakkerne har været nødvendige, og i mange tilfælde målrettet lønmodtagerne, men i praksis bliver aktionærerne de store vindere.


Siden finanskrisen er aktiekursen på det danske C25 indeks steget mere end fire gange og vi har set samme tendens på det globale aktiemarked. Gælden bliver offentlig mens profitten forbliver privat.


Hvem ejer aktierne?

I USA ved vi, at den rigeste 1% ejer mere end 50% af aktierne og de rigeste 10% ejer mere end 88% af aktierne.


I Danmark er ejerskabet af aktier mere ligeligt fordelt, ikke mindst grundet den obligatoriske pensionsordning, hvor lønmodtagere gennem pensionsselskaber ejer betydelige aktieandele. Mig bekendt findes der ikke opgørelse over den samlede fordeling af aktieejerskabet i Danmark medregnet pensionsselskaberne.


Vi kan dog se at de arbejdsfri indkomster fra aktier er ekstremt skævt fordelt. Det Økonomiske råd konkluderede i 2019 at ”aktieindkomsten er den type kapitalindkomst, der er mest skævt fordelt”, og at de 1% rigeste får 18% af deres allerede høje indkomster fra aktieindkomsten.


Kilde: Det Økonomiske Råd, 2019. Aktieindkomst 2016 fordelt på indkomststørrelse i percentiler


Ifølge en CEVEA-rapport fra 2019 er det 2,4% af befolkningen, der har aktieindkomster over 54.000 kroner om året, og derved skal betale den høje skat på arbejdsfri indkomster fra aktier på 42%.


Øget skat på aktieindkomster

Ifølge Regeringen udspil til pensionsreform vil stigningen i beskatningen af aktieindkomsten fra 42 til 45 procent indbringe 550 millioner kroner fra 2024. Forlaget er en tilbagerulning af en af skattelettelserne til de rigeste, der blev gennemført med Forårspakken 2.0 i 2009 – også kaldet Rødvinsreformen. Den poetiske retfærdighed ligger i, at det kun er arbejdsfrie aktieindkomster over 53.000 kroner om året, der vil blive ramt af denne stigning i skatten.


En mere retfærdig og vidtgående reform af skatten på arbejdsfrie indkomster ville være et vigtigt instrument til at finansiere ikke bare en pensionsreform, men også en genopretning af økonomien efter corona-krisen, de nødvendige investeringer i en retfærdig grøn omstilling og den klimagæld vi har til verdens fattigste lande.


Beskatning af arbejdsfrie indkomster

Arbejdsfrie indkomster er de indkomster formuende personer har som afkast fra deres formuer. Det er aktieindkomster, værdistigning i boliger, renteafkast og andre indkomster fra formue. Disse indkomster er arbejdsfri, da de ikke er koblet til en indkomst fra et arbejde.


Stjerneøkonomen Piketty har vist, hvordan der i økonomien er en tendens til, at jo større formue, jo højere procentmæssigt afkast fra formuen, og at der er en strukturel tendens til, at de arbejdsfrie indkomster stiger på bekostning af indkomster fra arbejde.


Alligevel vælger vi at beskatte de arbejdsfri indkomster lavere. Det ville være mere rigtigt at beskatte kapital- og aktieindkomster på linje med arbejdsindkomster. Det vil betyde, at kapital- og aktieindkomster i de fleste tilfælde ville blive beskattet som topskat, da de personer, der har disse indkomster helt overvejende i forvejen har en høj arbejdsindkomst.

Ifølge Skatteministeriet vil en beskatning af kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst give 9,3 mia. kroner i indtægter, og 5,3 mia. kroner efter tilbageløb og ændret adfærd.


Boligskatter

Dertil ville det være oplagt at øge skatten på fortjeneste fra prisstigningen på boligmarkedet. I lange perioder har de af mine venner, der boede i eget hus eller ejerlejlighed haft den største indkomst i familien fra stigningen på boligmarkedet. Og den er vel at mærke skattefri.


Den nuværende økonomiske krise udløst af corona-krisen har ikke påvirket boligpriserne nævneværdigt, mens sommerhuspriserne er steget. I de sidste otte år efter finanskrisen er boligpriserne gennemsnitligt steget omkring 50% i Københavnsområdet, hvor de mest velstående typisk bor. Det betyder, at en boligejer, der havde en ejerlejlighed eller et hus til 3 millioner i 2012 i dag har tjent i omegnen af 1,5 millioner kroner eller næsten 200.000 skattefrit om året. Det er mere end en lavtlønsarbejde får udbetalt om året.


Ulighed og arbejdsfri indkomster

De sidste 30 år er uligheden steget i Danmark, og særligt siden finanskrisen er uligheden eksploderet. De 1% rigeste har oplevet en indkomstfremgang på 240.000 kroner om året efter skat i perioden 2010-15, mens de 10% fattigste har oplevet et indkomstfald på 2.000 kroner.


En øget skat på de arbejdsfrie indkomster vil både udjævne en lille del af denne stigning i uligheden, men har også den poetiske retfærdighed at de allermest velstående kan finansiere velfærdsreformer for dé, der er nedslidte af at arbejde, og en grøn om stilling.


104 visninger