Arbejdsfri indtægter driver historisk omfordeling til de rigeste

Corona-pandemien har ført til en historisk stor formuevækst hos de allerrigeste i Danmark og globalt baseret på arbejdsfri indkomster fra bolig og aktier. Derfor skal vi have en formueskat og styrket beskatning af kapitalafkast og de skattefri gevinster på boligmarkedet.


Det danske C25 aktie indeks er de sidste to år steget med 59%. En næsten tilsvarende udvikling har man set i USA og en række andre lande verden over. Aktiemarkederne er i høj grad drevet af de $16.000 milliarder dollars regeringer verden over har pumpet ud i økonomien for at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser under pandemien. Særligt i USA, EU og UK har nationalbankerne foretaget ’quantitative easening’, der i praksis bliver en kunstig oppumpning af aktiemarkederne finansieret ved øgets statslig gældsætning. Altså penge fra samfundet til aktionærerne.


Men kommer det ikke os alle til gavn? Nej, det er særligt de 10% rigeste, der ejer aktier. I Danmark ejer de 10% rigeste 50% af formuerne. Når det kommer til aktier uden for pensionsformuerne ejer de 10% langt størstedelen af aktieformuerne, og det er deres formuer, der er vokset gevaldig med med aktiemarkedernes vækst de sidste to år.


I Danmark har vi heldigvis et godt pensionssystem, hvor alle tilknyttet arbejdsmarkedet automatisk sætter en del af lønnen til side til pensionen, heraf en stor del i aktier. Men de 20%, der står uden for arbejdsmarkedet, har heller ikke nogen pensionsopsparing og er dermed helt koblet af den vækst i formuer vi ser. Og de lavtlønnede har typisk en mindre pension, fordi deres pensionsindbetalinger er mindre på grund af lavere løn og fordi, de ofte også betaler en mindre andel af lønnen ind på en pensionsordning.


Boligmarkedet skaber skattefri indtægter

Boligmarkedet har også set en enorm omfordeling af formuer til de rigeste de sidste år. I København og Nordsjælland, hvor kvadratmeter prisen er højest og hvor de mest velhavende bor, er boligpriserne steget omkring 31% siden 2018. Det betyder, at hvis man i 2018 havde et hus eller en lejlighed til en værdi af 4 millioner kroner, så har man øget sin formue med 1,24 millioner kroner på tre år. Det svarer til 410.000 kroner om året eller dobbelt så meget som danskerne i gennemsnit har i disponibel indkomst. Det er vel at mærke en skattefri indkomst, som boligejerne typisk ikke har gjort noget for at gøre sig fortjent til.


Værdistigningerne i boligmarkedet er helt overvejende betinget af efterspørgsel på boliger i området hvor lejligheden eller huset ligger. Den efterspørgsel er primært drevet af samfundsmæssige forandringer, ikke af noget den enkelte boligejer selv foretager sig.


Cirka halvdelen af befolkningen ejer ikke deres egen bolig og får derfor ikke andel i gevinsterne. Og mindst halvdelen af boligejerne bor i områder i landet, hvor boligpriserne ikke er eksploderet de sidste år. Det er derfor helt overvejende de 10% rigeste, der trækker de store arbejdsfri gevinster hjem i boliglotteriet.


Når man ser på disse enorme arbejdsfri indkomster til bolig og aktieejerne skal man selvfølgelig tage højde for inflationen. Den er kun på lige over 4% over de sidste to år.


Arbejdsfri indkomster

Det skal kunne betale sig at arbejde”, hedder det sig, når regeringen nu vil reducere dimittendsatsen for nyuddannede, når man skærer i arbejdsløshedsdagpengene og kontanthjælp. Men for de 10% rigeste og særligt de 1% rigeste vælter de arbejdsfri indkomster ind i disse år. Vi har desværre endnu ikke de aktuelle og præcise tal for formueudviklingen i Danmark de sidste to år, men baseret på udviklingen i aktiemarkedet og boligmarkedet, så vil jeg tro, at vi er vidner til en historisk stor omfordeling af formuer til gavn for de allerrigeste i Danmark, baseret på arbejdsfri indkomster fra boliger og aktieformuer.


Beskatning af arbejdsfri indkomster

For at reducere de arbejdsfri kapitalgevinster er det oplagt at tage flere politiske tiltag. En skat på formuer, fx startende med 1% på formuer over 5 millioner kroner, og 2 % på formuer over 30 millioner kroner. Modstandere af en formueskat ytrer ofte bekymring for, at formuerne i så fald vil flytte udenlands. Men heldigvis har de seneste ti års indsats mod skattely og kapitalflugt gjort det stadigt vanskeligere at flytte formuer uden myndighedernes viden, og omkostningerne ved at flytte formuerne vil ofte overstige den lille skat.


Tilsvarende bør vi øge skatten på arbejdsfri kapitalgevinster på aktiemarkedet. Der er ingen grund til, at skatten på kapitalgevinster en betydeligt lavere end skatten på arbejde. Kapitalgevinsterne kan inddrages som en del af den samlede indkomst og derved for de rigeste blive underlagt topskatten.


De arbejdsfri boliggevinster er vanskeligere at beskatte uden at det i en overgangsfase skaber en række problemer. Jeg tror, det er nødvendigt at gå til problemet gennem en ekspert-kommission. Inspiration kan hentes fra en model, hvor man beskatter kapitalgevinsten, når man træder ud af boligmarkedet (den svenske model). En anden mulighed er at øge grundskylden væsentligt, da værdien af jorden netop er en samfundsskabt værdi, som det lige nu er de mest velhavende boligejere, der tager gevinsten fra. Under alle omstændigheder er boligmarkedet lige nu en stærk driver af ulighed i formuer og arbejdsfri indkomster for de rigeste, som vi som samfund er nødt til at tage hånd om.


Aktuelt handler den politiske debat om mangel på arbejdskraft. Gad vide, om vi ikke med en målrettet satsning på at beskatte de arbejdsfri indkomster for de rige kunne finansiere et lønløft til de lavindkomstgrupper inden for sundhed, ældrepleje og servicebranchen, som der er stor efterspørgsel efter, og derved tiltrække mere arbejdskraft? Og måske vil en øget skat på arbejdsfri indkomster også få de allerrigeste og spekulanterne til at bidrage med en større arbejdsindsats?

133 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle