Aktivt ejerskab og fossile selskaber – en sort svane?

Mellemfolkeligt Samvirke udgav 3. juni rapporten om hvordan Danske Bank og Nordea tjener penge på en kulsort fremtid. Rapporten fik en meget fin dækning med en forside i Jyllandsposten og Finans.dk, hvor bankerne anerkender at de har 40 mia. kr. i selskaber, der udvider deres kulprojekter og at de begge mangler screeningsinstrumenter til at finde og evt. stoppe dette.


Efterfølgende har Mellemfolkeligt Samvirke mødtes med Nordea om rapporten. Desværre er der ikke tegn at spore på, at Nordea vil trække sig ud af lån og investeringer til selskaber, der udvider deres kulprojekter. Nordea anerkender, at de skal skærpe screeningsinstrumenterne. Men fastholder at det er godt for klimaet at Danske Bank og Nordea tilsammen har lagt 32 mia. kr. i det statsejede finske energiselskab Fortum, der nu har Uniper som datterselskab. Nordea tror på, at de gennem aktivt ejerskab kan være med til at transformere Uniper fra at være, hvad Nordea selv kalder et møgbeskidt selskab, til at blive klimavenligt. Alligevel tyder alt på, at Uniper i år åbner et nyt kulkraftværk i Tyskland, der formentlig vil stå i mindst 30 år og fortsætter investeringer i selskaber, der bygger kulkraftværker i fx Vietnam.


Nordea har derudover ingen klimapolitik i forhold til olie- og gasselskaber, hvilket forekommer helt ude af trit med virkeligheden og den Paris-aftale, som de bekender sig til. Og de har heller ikke planer om at udforme en sådan politik.


Aktivt ejerskab – virker det?

I de sidste par uger har Mellemfolkeligt Samvirke også mødtes med pensionsselskaberne PFA og Velliv og diskuteret klimapolitik. De bryster sig begge af at lancere nye bæredygtige pensionsprodukter uden fossile brændstoffer til de kunder, der tilvælger det. Men samtidig PFA med 10,6 mia. kr. i fossile selskaber det pensionsselskab med flest fossile aktiver. Og Velliv har 3,3 mia. kr. og er det danske pensionsselskab, der er relativt mest eksponeret for fossile investeringer. Det klimger hult – at sælge sig selv som grøn, men fastholde fossile investeringer.


Lige som Nordea og andre pensionsselskaber er argumentet for at fastholde fossile investeringer, at de tror på, at de gennem aktivt ejerskab og dialog med de fossile selskaber kan bidrage til at transformere dem og gøre dem mere bæredygtige. Alle snakker om Ørsted, der over en ti-årig periode er gået fra at være et fossilt selskab til at være førende i vindmøller.


Ørsted er en sort svane – sådan en der kan forekomme, men er meget sjælden.


Nordea, PFA, Velliv og de fleste andre pensionsselskaber er medlemmer af netværket for aktive investorer i nogle af verdens største virksomheder, Climate Action 100+, der koordinerer aktivt ejerskab i de største drivhusgas-udledere. I deres seneste rapport fra 2019 konkludere de, at ingen af de 162 selskaber, de analyserer, har en troværdig strategi for at møde Parisaftalens ambition om at holde temperaturen under 1,5 grad. Til gengæld er de alle involveret i lobbyvirksomhed, der modarbejder Parisaftalen.


Alligevel fastholder danske investorer penge i Shell, ExxonMobile, Chevron, BP, Total og en række andre fossile giganter. De håber på, at måske ét af selskaberne vil lave en ’Ørsted’ og transmogriffer sig fra fossil til bæredygtig.


Problemet er bare, at meget store dele af de kendte ressourcer, som selskaberne allerede har fundet, skal blive i jorden, hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grad. Produktionsplanerne for de lande og selskaber med fossile ressourcer peger i retning af en temperaturstigning over 3 grader. Vi skal stoppe helt med at lede efter nye kul olie og gasressourcer. Og vi skal lade være at udvinde mange af de kendte ressourcer. Og så er de fossile selskaber pludselig ikke så meget værd, fordi de er værdisat ud fra de ressourcer, som de har råderet over.


BP, Shell, Chevron og flere andre selskaber markedsfører sig i stigende omfang som grønne. Og de melder ud, at de vil være CO2-neutrale i 2050. Men det klinger hult når man ser deres investeringer i henholdsvis fossil udvikling og bæredygtig energi.


Shell, som PFA har 1,2 mia. kr. investeret i, bruger 30 dollar på olie andre fossile brændstoffer, hver gang de bruger én dollar på bæredygtig energi.


LÆS: Shell: Danskernes pensionspenge investeret i oliesvineri


PFA har en strategi om at samle sine investeringer på færre fossile selskaber, men så være en mere aktiv ejer. Det er sådan set fornuftigt, hvis man tror på aktivt ejerskab. Men så skal der være nogle meget klare mål for selskabernes udvikling. Fx at de lover at lade en del af deres ressourcer blive i jorden og at de fx i 2030 investerer 90% af deres udvikling i bæredygtig energi og at kul er helt ude af deres selskaber inden for meget få år.


Grundlæggende er jeg dybt skeptisk over for aktivt ejerskab i de fossile selskaber. Aktivt ejerskab er udviklet til at håndtere udfordringer om selskabers negative indvirkning på menneskerettigheder og miljø. Med fossile selskaber handler det aktive ejerskab om at få dem til at holde op med at være fossile – at ændre identitet. Det sker sjældent. Det er ikke tilfældigt, at bilindustrien bliver revolutioneret af Tesla som en ny aktør uden en fossil identitet og energibranchens ledere inden for bæredygtig udvikling er ikke-fossile selskaber.


Når vi er kommet så langt i argumentationen er forklaringen fra banker og pensionskasser, at ”hvis vi ikke investerer i de fossile selskaber og taler for en omstilling, så kommer der bare andre investorer, der er helt ligeglade”. Argumentet er delvist rigtigt. Der vil i en overgang komme andre investorer. Men vi kan se at kulbranchen er ved at have svært ved at rejse investeringer, så de bliver dyrere. Og når selskaberne ikke har en strategi for at transformere sig, så er det eneste rigtige at sælge investeringerne.


Jeg er fortsat uforstående overfor, hvorfor de danske pensionsselskaber, der gerne vil fremstå grønne, ikke har en mere proaktiv og ambitiøs dagsorden for de fossile selskaber. Det virker som om, at de ikke selv tror på at vi kan nå Paris-målene, selvom de bekender sig til dem i deres klima-politikker. Og vi når ikke klimamålene, hvis ikke finanssektoren sætter turbo på den grønne omstilling i stedet for at hænge fast i en fossil fortid.


Ørsted er en fin sort svane, som det er svært at se nogle er ved at gentage. Vi skal have bankerne og pensionsselskaberne helt ud af de fossile selskaber.

60 visninger