1. maj-tale: Kampen om tiden efter corona-krisen

Af: Lars Koch, 1. maj, 2020

Corona-krisen giver tid til eftertanke. Krisen har dramatiske konsekvenser, særligt i de fattigste lande i form af en økonomisk krise. Men krisen er også en mulighed for forandringer og innovation. Verden er i hastig forandring. Politik og handling, der forekom umulige for et par måneder siden er blevet til virkelighed i dag. Stater over hele verden pumper penge ud til at understøtte virksomheder og medarbejdere. Det er potentielt et opgør med 40 års markedsfundamentalisme, hvor vi under krisen opdager nødvendigheden af et stærkt fællesskab. De, der for 2 måneder siden krævede mindre stat og mere marked, står nu og trygler staten om hjælp. Lande som USA og Storbritannien, der har stor ulighed og i USA et forfejlet privatiseret sundhedssystem, bliver ramt hårdere.

De statslige hjælpepakker skal selvfølgelig indeholde krav til modtagerne. Det synes de fleste er naturligt, når det handler om hjælp til de arbejdsløse, også uden for krisetider. Derfor er det stærkt, at den danske regering har været foregangsland for at kræve, at store selskaber, der modtager hjælp under corona-krisen, ikke udbetaler dividender og tilbagekøber aktier. Det bør selskaberne følge op med reduktion i toplønninger, som vi har set mange steder. Danmark var også blandt de første lande til at kræve, at selskaber baseret i skattely ikke skal have støtte. Det er et vigtigt signal om, at selskaber, der systematisk fifler med skatten, selvfølgelig ikke skal have skattefinansieret hjælp. Jeg håber, at den danske regering vil kræve, at selskaberne skal offentliggøre deres regnskaber for 2019 land for land, så det er muligt at vurdere, om de har fiflet med skatten.

Corona-krisen udstiller og forværrer ulighedskisen. Mennesker fattige mennesker i Afrikas slumområder i små boliger uden vand kan ikke overleve en lockdown og kan ikke opretholde hygiejne. Mennesker, der lever fra hånden til munden af dagens løn bliver ramt af sult og nød, når de ikke kan tjene dagens løn under lockdown. Også i udviklede lande som Danmark er der tegn på, at virussen rammer hårdere blandt udsatte minoriteter, der bor tæt sammen i små lejligheder og måske ikke får den nødvendige information om hvordan de skal håndtere krisen.

Regeringer misbruger i mange lande krisen til at indskrænke frihedsrettigheder og slå ned på politiske modstandere, som beskrevet i Economist. Det ser vi i Kina, men også i store dele af Afrika og andre udviklingslande. Men unge aktivister over hele verden mobiliserer også deres ressourcer til at begrænse virussen og samtidig opbygge deres netværk og legitimitet til at udfordre de autoritære magthavere.

Efterspillet og genopbygningen efter krisen er allerede et centralt politisk kampfelt. Erhvervs-lobbyorganisationer er allerede ude at sige, at vi må sætte klimakampen på pause, fordi erhvervslivet ikke kan tåle restriktioner på deres klimaskadelige virksomhed. Vi andre argumenterer for en retfærdig og grøn genstart efter krisen, hvor de mange stimuluspakker skal være grønne og sænke uligheden. Klimakrisen er ikke aflyst.


LÆS: Kræv corona-krigsskatter til at finansiere krisen

De næste uger, måneder og år bliver afgørende for hvilken vej vi tager som samfund, i Danmark og globalt. Vil vi bruge krisen til at skabe en retfærdig og grøn genstart, hvor vi søger at håndtere klimakrisen mens vi samtidig reducerer uligheden? Eller vil vi aflyse klimakampen for at genopbygge den økonomiske model, der har drevet os henimod klimaafgrunden mens uligheden er steget?

Efter finanskrisen blev regningen sendt videre til almindelige mennesker, mens finanssektoren, den 1% rigeste og de store selskabers overskud er eksploderet, der blev gennemført skattelettelser til de rigeste og uligheden er steget. Regningen er betalt gennem nedskæringer i de offentlige services. Det kan vi gøre anderledes. Det skal vi gøre anderledes.

Corona-krisen har lært os som samfund og som individer, at vi kan handle radikalt anderledes, når det er nødvendigt. Og det er nødvendigt. Klimakrisen er en nødstilstand og en mere fundamental krise, der kræver kollektiv handling. Corona-krisen har vist os, at stater kan handle dramatisk når vi står i en nødstilstand. Lige pludselig er råderummet for 2025 ikke dét vigtigste mål, men redning af menneskeliv og undgår en økonomisk katastrofe for mange mennesker, hvorefter staterne har pumpet hundreder af milliarder ud for at redde selskaber og medarbejdere, og set stort på snævre og forstokkede beregningsmodeller og budgetlofter i Finansministeriet.

Hver især har vi ændret livsvilkår under corona-krisen. Vi kan ikke arbejde som normalt, vores forbrug er gået dramatisk ned, vi rejser ikke verden rundt med fly. Vi har tilpasset os krisen. På samme måde som vi skal tilpasse vores levemåde til klimakrisen.

Hvilken vej vi vælger efter corona-krisen vil blive afgjort af de politiske styrkeforhold. I tidligere tider har de markedsfundamentalistiske ideologer været gode til at udnytte kriser til chok-liberaliseringer og øge magt og overskud for den 1%, som fremragende beskrevet af Naomi Klein. Det skete efter oliekriserne i 1970’erne, hvor den neoliberale økonomiske modeller fik medvind. Og det skete ved murens fald, hvor Østeuropa og Rusland blev et bonanza for oligarker, der pludselig blev milliardærer. Og vi har set andre kriser blive misbrugt til at privatisere services og øge indkomst, formuer og magt for den 1%.

Hvis vi skal en anden vej efter corona-krisen er det almindelige menneskers aktivisme og krav om en anden vej, der er afgørende. Vi skal have de unge klimaaktivister verden over på gaden igen og kræve grøn og retfærdig omstilling. Aktivister i Uganda, Sydafrika, Colombia, Bangladesh og Palæstina skal igen kræve frihedsrettigheder, indflydelse, gennemsigtighed og ansvarlighed. Og vi skal omfordele værdierne bedre i både Danmark, USA, og resten af verden, inden for landene og mellem landene. Vi kan få en ny, retfærdig og grøn genstart efter krisen – det er en politisk kamp, der kræver politisk handling af os alle sammen.

Kræv klimahandling NU!


126 visninger0 kommentarer